|
Internationale udvekslingsmuligheder for studerende ved Socialrådgiveruddannelsen i Århus |
Hvordan søger
man?
- Uddannelsespraktik i udlandet
- Undervisningsophold
- Feltarbejde
Udvekslingsprogrammer og støttemuligheder
- Erasmus
- Nordplus
- International Pulje
Opholds- og indrejsetilladelser
Søgning af praksisinstitutioner og feltarbejdssteder på nettet
Generel information om forskellige lande
Skolens studerende har mulighed for at gennemføre udvalgte dele af uddannelsen i udlandet. Dimittender fra International Linje skal have gennemført mindst en af disse dele (mindst 18 ECTS point) i udlandet (ECTS= European Credit Transfer System):
Uddannelsespraktikken på 4. semester. (24 ECTS
point)
Uddannelsespraktikken bedømmes i fællesskab af en af skolen udpeget
skolerepræsentant og en af praktikinstitutionen udpeget praktikvejleder
Undervisning (fordybelseskurser) på 3. studieår
ved et af skolens partneruniversiteter/-skoler (op til 30 ECTS
point). Den
del af undervisningen på 3. studieår som udgøres af fordybelseskurser kan
gennemføres ved et partneruniversitet/-skole. En plan for forløbet skal forelægges
Team 3 hvis den studerende går på International Linje og Team 4, hvis den
studerende går på Almen
Linje. Teamet skal godkende planen inden for Studieordningens
rammer og mål for 3. studieår.
Den studerende bedømmes/eksamineres af partneruniversitetet i forhold til de
gennemførte fordybelseskurser.
De opnåede resultater meriteres af skolen ved anvendelse af
ECTS
De fire fagområdeeksaminer på
3. studieår kan ikke gennemføres i udlandet.
Feltarbejde i forbindelse med bachelorprojektet
på 7. semester
Feltarbejdet bedømmes som en integreret del af projektarbejdet ved den
mundtlige prøve, der finder sted på skolen.
Skolen samarbejder med en række skoler uden for Danmarks grænser. Heraf er samarbejdet med følgende skoler direkte forbundet med udvekslingsprogrammerne Nordplus og Erasmus med henblik på studenterudveksling:
Tyskland,
Berlin (Erasmus 1988)
Alice Salomon Fachhochschule für Sozialarbeit und Sozialpädagogik
www.asfh-berlin.de
Sverige, Lund
(Nordplus 1991, Erasmus 1997)
Socialhögskolan ved Lunds
Universitet
www.lu.se
Kalmar
(Erasmus 2003)
Högskolan i Kalmar
www.hik.se
Nederlandene,
Utrecht (Erasmus 1991)
Hogeschool Utrecht
www.hu.nl
England, Preston
(Erasmus 1994) IKKE PRAKTIK
University of Central Lancashire
www.uclan.ac.uk/facs/health/socialwork/index.htm
Newcastle (Erasmus 2003) IKKE
PRAKTIK
Northumbria University
northumbria.ac.uk/brochure/international/
Portugal,
Porto (Erasmus 1994)
Instituto Superior de Servico Social do Porto
www.cesss-isssp.pt
Norge, Bergen
(Nordplus 1995)
Bergen Helse- og
Sosialhøjskole
www.hib.no
Polen,
Lódz (Erasmus 1998)
University of Lódz
www.uni.lodz.pl
Finland,
Joensuu (Erasmus 2000)
North Karelia
University of Applied Sciences
www.pkamk.fi
Island, Reykjavik
(Nordplus 2002)
Háskóli Íslands,
University of Island
www2.hi.is
Letland,
Riga (Erasmus 2003)
Attistiba
– Higher School of Social Work and Pedagogics
www.attistiba.lv
Grønland, Nuuk
(Nordplus 2007)
Isumaginninnermi instituti - Ilisimatusarfik
Institut for Sociale Forhold - Grønlands Universitet
www.ii.uni.gl
Bulgarien,
Varna (Erasmus 2008)
The Technical University
of Varna,
Department of Social and Law Sciences
www.tu-varna.bg
Spanien,
Madrid (Erasmus 2010)
Universidad Complutense de Madrid, Escuela Trabajo de
Social E.U.T.S.
www.ucm.es
Uden for udvekslingsprogrammerne, dvs. som en selvfinansieret studenterudvekslingsaktivitet, har skolen siden 1989 samarbejdet med
USA,
Boston IKKE PRAKTIK
Boston
University
School of Social Work
www.bu.edu/ssw/
Derudover indgår skolen bilaterale ad hoc
aftaler med praksisinstitutioner i f. eks Australien, Canada, England, Skotland,
Irland, Tyrkiet, Indien, Tanzania og Sydafrika.
Studerendes beskrivelser af
de senest anvendte praksisinstitutioner kan findes på "Holdenes dokumenter" / "Praktiksteder" /
"Udland".
Uddannelsespraktik i udlandet (4. semester):
De enkelte hold bliver introduceret til praktik i udlandet i begyndelsen af 3. semester, hvorefter praktikpladser hos skolens kontakter i udlandet ansøges i samarbejde med den enkelte studerende. Studerende, der ønsker at gennemføre praktik udenfor skolens kontaktnet, kan også selv søge praktikpladser (gælder kun i udlandet) efter konkret aftale med Anke Beuck (ANBE).
Skolen er ansvarlig for at støtte den studerende i at få etableret en fagligt egnet praktik og for at godkende praktikken, medens den studerende er ansvarlig for at arrangere andre praktiske forhold omkring udlandsopholdet, herunder f.eks. rejse, forsikringer, evt. visum, bolig (se vejledning nedenfor).
I forbindelse med introduktionen gennemgås procedurerne for ansøgning om udlandsophold detaljeret.
Studerende fra Almen Linje, der gennemfører uddannelsespraktikken i udlandet, følger Studieplanen for 4. semester på International Linje, da den er tilrettelagt med henblik på gennemførelse af udlandsophold.
Undervisningsophold (fordybelseskurser) (5. eller 6. semester):
Ved partneruniversitet:
Undersøg mulighederne på det universitet du ønsker at studere på universitets hjemmeside. Vær opmærksom på om tidspunktet for undervisningens afvikling passer til den periode du har til rådighed. Kontakt ANBE for registrering og vejledning om søgning.
Når du har besluttet dig, rettes officiel henvendelse til partneruniversitet via ANBE i form af et præsentationsbrev fra dig og en følgeskrivelse fra ANBE.
Når du er blevet accepteret hos partneren vil du blive bedt om at udfylde universitets ansøgningsskemaer samt ansøgningsskemaer vedr. Nordplus eller Erasmus LLP stipendier.
Herefter kan der være brug for at kommunikere konkret med værtsuniversitetet om, hvilke moduler du kan deltage i.
Endelig skal du søge godkendelse af planerne for undervisningen ved Team 3 (International Linje) eller Team 4 (Almen Linje). Ansøgningen vedlægges undervisningsplaner (course eller module descriptors) således at teamet kan vurdere undervisningens relevans i forhold til målene for 3. studieår, omfanget (ECTS) og obligatoriske elementer.
Nordplus og Erasmus LLP studerende er fritaget for studieafgift ved værtsuniversitetet.
Ved ikke-partnere:
Ønsker du at gennemføre et undervisningsophold på et universitet udenfor skolens kreds af partnere er proceduren den samme som ovenfor. Dog skal du selv ansøge hos universitetet. Kontakt ANBE for registrering og vejledning om søgning.
Der kan ikke opnås Nordplus og Erasmus stipendier til sådanne ophold. Man må således søge stipendium via skolens Internationale Pulje.
Du vil typisk blive afkrævet studieafgift at værtsuniversitetet. Hvis du er SU-berettiget, er der i 2008 kommet en ny mulighed for at søge tilskud til delvis dækning af study fees til denne type ophold. Læs mere på www.su.dk (se under SU i udlandet).
Feltarbejde i forbindelse med bachelorprojektet (7. semester):
Du kan søge om at blive tilknyttet et partneruniversitet som Nordplus eller Erasmus LLP studerende (i 3 måneder) med henblik på at gennemføre feltarbejde. Det foregår via ANBE som ovenfor.
Du kan også selv søge direkte til praksisinstitutioner i udlandet. Se vejledning om søgning af praksisinstitutioner og feltarbejdssteder nedenfor. I så fald afgøres opholdets længde af dit projektdesign og/eller af om du ønsker at opholdet skal påføres dit eksamensbevis (minimum 3 måneder). Kontakt ANBE for registrering og vejledning om søgning af midler fra International Pulje.
Udvekslingsprogrammer og støttemuligheder
Betingelser for at opnå stipendier fra Erasmus-programmet er, at
· du er fuldtidsstuderende ved Socialrådgiveruddannelsen og har fuldført første studieår
· du skal gennemføre et studieophold ved et Erasmus partneruniversitet - eller et praktikophold ved en institution i Europa (LLP-lande) der har indgået en Erasmus aftale med Socialrådgiveruddannelsen i Århus
· opholdet varer mellem 3 - 12 måneder
· du skal have fuld merit for opholdet
· der ikke må opkræves studieafgifter (betaling for undervisning) af dig af værtsinstitutionen
· du skal være statsborger i Den Europæiske Union, et nordisk land eller have opholdstilladelse eller flygtningestatus i Danmark.
· du ikke må have modtaget stipendium fra Erasmus tidligere til samme type studieelement (studie- eller praktik).
Støttens størrelse varierer fra år til år. I 2009 - 2010
forventes
den at være € 325 til praktikophold, dvs. ca. DKK 2400 pr. måned. Samt € 250 til
studieophold, dvs. ca. DKK 1850 pr. måned.
Søges gennem International Relations, VIA University
College, når der er indgået aftale med partneruniversitet eller praktikstedet.
Betingelser for at opnå stipendier fra Nordplus-programmet er, at
· du er fuldtidsstuderende ved Socialrådgiveruddannelsen og har fuldført første studieår
· der er indgået en samarbejdsaftale mellem skolen og det sted, du søger hen
· studieopholdet varer mellem 1 - 10 måneder
· du skal have fuld merit for opholdet
· der ikke må opkræves studieafgifter af dig af modtageruniversitetet
· du skal bo på studiestedet i stipendieperioden
Støttens størrelse er p.t. € 180 (ca. DKK 1332) pr. måned.
Hertil kommer et tilskud til rejseudgifter baseret på faktiske udgifter.
Søges gennem netværkskoordinator ved Reykjavik Universitet,
når der er indgået aftale med partneruniversitet eller praktikstedet.
Studerende, der gennemfører uddannelsespraktikken, fordybelseskurser eller feltarbejde i forbindelse med bachelorprojektet i medfør af en bilateral aftale med en eller flere udenlandske universiteter eller praksisinstitutioner, kan ansøge skolens Internationale Pulje om et stipendie.
Betingelser for at opnå støtte fra Den Internationale Pulje er, at
· du ikke er berettiget til Erasmus eller Nordplus stipendie
· i tilfælde af uddannelsespraktik; at praktikaftalen er godkendt af skolen
· i tilfælde af fordybelseskurser; at planen for fordybelseskurserne er godkendt af et af skolens underviserteam
· i tilfælde af feltarbejde; at der foreligger projektbeskrivelse samt feltarbejdsaftaler med en eller flere praksisinstitutioner
Stipendiets størrelse er pt. DKK 840 pr. måned.
Søges hos ANBE.
Dersom de forudsætninger som ovennævnte stipendier gives under ikke opfyldes, vil det medføre krav om tilbagebetaling af hele det bevilgede beløb.
Eventuel opnåelse af støtte fra andre fonde har ikke indflydelse på disse stipendier.
Ansøgningsskemaer lægges på holdets dokumenter af ANBE i forbindelse med praktikintroduktionen i begyndelsen af 3. semester.
Du kan altid medtage din SU til udlandet - såfremt du er støtteberettiget (og så længe opholdet ikke overstiger 2 år). SU berøres ikke af den støtte, du evt. kan få gennem et udvekslingsprogram.
Generelt er rejselegater og anden støtte i forbindelse med studieophold i udlandet skattefrie. Men for en sikkerheds skyld bør du undersøge det, dersom du opnår støtte fra andre fonde.
Når du gennemfører studieophold ved et Erasmus eller Nordplus partneruniversitet, må værtsskolen ikke kræve studieafgift af dig. Ønsker du at gennemføre fordybelseskurser ved et universitet som Socialrådgiveruddannelsen i Århus ikke har en sådan partnerskabsaftale med, bør du undersøge hos www.su.dk om du er berettiget til at søge udlandsstipendium til delvis dækning af study fees. Se under SU i udlandet.
Hvis du ønsker at gennemføre studiepraktikken i udlandet, vil du som hovedregel skulle kunne værtslandets sprog. Det kan derfor være nødvendigt at påbegynde sprogundervisning i god tid inden afrejsen. På destinationen vil du have mulighed for at fortsætte sprogundervisningen. Denne undervisning vil du kunne søge støtte til gennem skolens Internationaliseringspulje.
Rejser du til Sverige eller Norge, vil man forvente, at du trods sprogforskellene vil være i stand til at begå dig.
Sproglæringsportalen
indeholder sprogressourcer fra 20 europæiske lande og adgang til forskellige sproglæringsredskaber.
bør du komme til praktikintroduktionen i begyndelsen af 3. semester.
Hvis du allerede nu ved, at du vil til udlandet, kan du:
orientere dig på partneruniversiteternes/-skolernes hjemmesider
læse studerendes beskrivelser af praktikinstitutioner i "Holdenes dokumenter" / "Praktiksteder" / "Udland"
læse studerendes beskrivelser af undervisningsophold ved partneruniversiteter i "Holdenes dokumenter" / "Uv.ophold i udlandet"
læse studerendes projektrapporter på Biblioteket
læse videre i det følgende:
Ting der skal undersøges eller gøres, når man vil til udlandet
Opholds- og indrejsetilladelser
Undersøger og søger du selv. En introducerende oversigt over udenlandske visumregler vedr. danske statsborgere fremgår af
Det anbefales at forhøre sig direkte hos det pågældende lands ambassade eller konsulat så tidligt som muligt, da visumregler kan blive ændret med kort varsel.
Du kan få brug for et bekræftelsesbrev fra skolen. Det kan du rekvirere hos Anke Beuck, når du har fået tilsagn fra det ansøgte praktiksted / universitet / feltarbejdssted.
skolen vil ikke medvirke i udsendelse af studerende til destinationer, som det danske eller det engelske udenrigsministerium fraråder deres borgere at rejse i. I tvivlstilfælde konsulteres disse rejsevejledninger:
· www.fco.gov.uk/servlet/Front?pagename=OpenMarket/Xcelerate/ShowPage&c=Page&cid=1007029390590
· www.um.dk/aspfiles/Rejsevejledninger_liste.asp
Hjælp i udlandet:
· www.um.dk/da/menu/Borgerservice/HvisUheldetErUde/HvisUheldetErUde.htm
Du skal tegne forsikring. Skal du være inden for Europa kan EU-sygesikringsbeviset (det blå sygesikringsbevis) danne udgangspunkt for dine forsikringer. Se om "Sygesikring og social sikring" under "Før du rejser" på
EU-sygesikringsbeviset kan ikke bruges uden for Europa, så du skal tegne en privat forsikring, når du studerer uden for Europa.
Danmark har indgået aftaler med enkelte lande om social sikring. Aftalerne er forskellige fra land til land, og ikke alle omfatter sygesikring. Hos Den Sociale Sikringsstyrelse www.dss.dk
kan du få mere information om aftalerne.
Udover en sygeforsikring bør du også anskaffe dig en almindelig ansvarsforsikring, der dækker tyveri af din bagage, retshjælp og ansvar.
Afsøg markedet hvad angår andre sygeforsikringer, ansvar m.v. skolen kan ikke anbefale et bestemt forsikringsselskab, da varierende faktorer som destination, alder og hvilke forsikringer, du i øvrigt har, spiller ind. I forbindelse med din afsøgning kan du vurdere, om følgende forsikringsmægler kan konkurrere:
Undersøg hos egen læge og på Vaccinationsklinikken på Skejby Sygehus. Vær prisbevidst hvis du skal vaccineres. Spørg lægen om billigste måder.
Se også:
Rejsevejledninger i forhold til helbred og oplysninger om epidemier som f.eks. SARS findes på:
Enhver der opgiver sin bopæl her i landet og flytter til udlandet, skal melde flytning til folkeregistret i bopælskommunen før afrejse.
Hvis du flytter til et nordisk land udsteder folkeregisteret internordiske flyttepapirer. De skal afleveres til det lokale folkeregister i det nordiske land, du flytter til.
Hvis du skal opholde dig i udlandet under 6 måneder, og du samtidig har en bolig i Danmark, kan du søge folkeregisteret om fortsat at være registreret med bopæl i Danmark. Men du skal virkelig have fuld rådighed over boligen. Det anerkendes f.eks. ikke, hvis din bolig er fremlejet, lånt eller lejet ud.
Når du vender tilbage til Danmark efter at have haft adresse i udlandet, skal du anmelde flytningen til folkeregistret i den kommune, som du flytter til senest 5 dage efter hjemkomsten.
Du skal selv finde at sted at bo på din destination, medmindre du rejser til et partneruniversitet, som typisk hjælper med at finde bolig. (Dog ikke Boston University).
Udenfor partneruniversiteterne finder studerende ofte bolig med hjælp fra tidligere studerende eller med hjælp fra praktikstedet. Andre indlogerer sig på et Youth Hostel eller lignende i de første uger, således at de selv kan 'inspicere' mulighederne lokalt.
Ting der i øvrigt kan gøres, når man vil til udlandet
Straffeattest og børneattest
Nogle (ikke alle) praktiksteder udbeder sig en straffeattest. Det gør stort set alle praktiksteder i UK og Australien. Ellers er det typisk på institutioner eller forvaltninger, hvor man arbejder med børn, hvor det kan være en fordel at skaffe sig både straffe- og børneattest.
Bed din bank om et brev på engelsk hvor de bekræfter din månedlige indtægt (f. eks. SU). Et sådant brev anvendes i nogle tilfælde til visumansøgning og i andre tilfælde til boligudlejere.
Fås mod betaling hos din kommune.
ISIC (International Student Identity Card) kan f. eks købes på www.wundercard.dk
Søgning af praksisinstitutioner og feltarbejdssteder på nettet
Ved anvendelse af søgeprogrammer kan man med fordel
Afklare hvilket land og hvilken by man vil søge i
Definere søgeord på faglige interesser (se nedenfor)
Begynde med det faglige søgeord, dernæst by og land. F. eks. "women and poverty microfinance Kampala Uganda"
Lykkes det ikke, kan du søge efter stillinger, f.eks. "social work jobs Melbourne Australia". Stillingsopslag giver et hurtigt indblik i praksisstedernes karakter, hvorefter man kan udforske stedet nærmere på nettet.
Alternativt kan du søge via danske organisationers hjemmesider. En del af dem har et omfattende kontaktnet eller deciderede internationale samarbejdsprojekter. Prøv f.eks. De Samvirkende Invalideorganisationer på www.handicap.dk og se under "Ulandssamarbejde".
Endelig er der Bibliotekets emneopdelte "Links" på Studweb som omfatter et væld af internationale sites.
Søgeord til nogle faglige områder:
|
Børn, unge, familier:
Child Protection Child Abuse Child Welfare/Social Welfare Fostering Children Child and Family Service Child Youth and Family Service Youth Counselling Family Service Paediatric Service (børneafdelinger på hospitaler) Street Children Probation Service, Forensic Service (kriminalforsorg) Drug Abuse Children with Aids Community Centre
Flygtninge og indvandrere:
Refugee Services Migrant Services Asylum Seekers Family Reunification
|
Kvinder:
Women's Shelter (krisecenter), Homeless Shelter Domestic Violence Prostitution Trafficking of Women Women's Rights / Aid Women and Aids, Reach Out / Out Reach Women and Poverty, Microfinance Community Centre Rape Victims / Counselling / Crisis Family Support / Services / Centre
Psykiatri:
Psychiatric Services Mental Health Centre Forensic Psychiatry (retspsykiatri) Community Health
Ældre:
Brug de internationale "Links" på Studweb under kategorien "Ældre".
|
Generel information om forskellige lande
Links til landefakta mv.
·
Hos det danske
Udenrigsministerium:
www.um.dk/da/menu/Udenrigspolitik/Landefakta
Marker det pågældende land, klik ind på "landefakta".
·
Hos det engelske Foreign and Commonwealth Office, se Country Profiles på:
www.fco.gov.uk/en/about-the-fco/country-profiles
·
Hos US Department of State, se landeinddelte Background Notes på:
www.state.gov/r/pa/ei/bgn
·
Hos CIA - Udvælg
lande på deres World Fact Book:
www.cia.gov/cia/publications/factbook/index.html
|
Sidst opdateret: 06-05-2010 |