Studieplan for 5. og 6. semester - Almen Linje

Udskriv

Rev. 14.09.07 og 01.01.2010

Temaer på 3. studieår

Fordybelse i forskellige aspekter i og/eller typer af socialt arbejde med særlig vægt på samspil mellem teoretisk og empirisk indsigt og handlemuligheder- og kompetencer.

Udvikling, formidling, evaluering og forskning i socialt arbejde.

 

Mål for 3. studieår

Viden og forståelse

Færdigheder

Kompetencer

Den studerende skal

  • opnå en velfunderet viden om komplekse socialfaglige problemstillinger og deres sammenhæng med forskellige perspektiver på socialt arbejde

  • opnå viden om forskellige tilgange og metoder til forskning i socialt arbejde samt evaluerings- og udviklingsarbejde og at kunne anvende denne viden i relation til forskellige problemstillger /forskningsfelter

  •  kunne beskrive og analysere sociale problemstillinger gennem kombination af teorier og viden fra forskellige perspektiver på socialt arbejde - i danske såvel som internationale kontekster, hvor dette er relevant

Den studerende skal

  • kunne reflektere over betydningen af forskellige former for vidensproduktion i forhold til socialt arbejde og socialrådgivning

  • kunne anvise handlemuligheder i konkrete situationer

  • med udgangspunkt i viden om forskellige tilgange og metoder til forskning i socialt arbejde samt evaluerings- og udviklingsarbejde kunne anvende denne viden i relation til praksis

  • kunne kommunikere på en fagligt funderet, klar og forståelig måde

  • skriftligt kunne formidle socialfaglige problemstillinger på en præcis og systematisk måde

Den studerende skal

  • kunne arbejde refleksivt med egen læring, herunder vurdere eget kompetenceniveau

 

 

 

 

 

Der henvises i øvrigt til målbeskrivelserne for fagområdeeksaminerne på 5.-6. semester. De fremgår af studieordningens fagområdebeskrivelser - såvel de fælles som specifikke mål for fagområderne.

 

3. studieår består af følgende elementer

Fordybelseskurser - Hver studerende følger 4 kurser a ca. 5-6 uger.

Eventuelt tværprofessionelt modul på 5. semester - 1 uge

Fagkurser – 3-4 uger på 5. og 6. semester

Eksamen – 4-5 uger på 5.-6. semester

 

3. års-studerende danner ét hold i nogle af fordybelseskurserne.

 

Fordybelseskurser

Kurserne afholdes i begyndelsen af semestret.

 

Procedure

Den studerende skal angive hvilke af kurserne i de 3 temaer de ønsker at følge. Der tilstræbes en nogenlunde ligelig størrelse på kursusholdene, og det vil derfor ikke være muligt at opfylde alle ønsker. Fordeling af de studerende på de enkelte kurser sker administrativt efter fastlagte retningslinjer.

I løbet af holdenes 4. semester foreligger et samlet udbud af de 3 temaer med tilsammen 8 kurser, gældende for hele 3. studieår.

 

Obligatoriske studieelementer

Tema 1: Udarbejdelse og aflevering af opgave

Den studerendes deltagelse i Tema 1 kurserne godkendes ved udarbejdelse og aflevering af en opgave. Senest ved kursusstart orienteres om de specifikke krav til opgaven på det enkelte kursus.

I forbindelse med opgaveafleveringen er der mulighed for at få feedback fra en underviser fra et af de fire fagområder.

Opgaven er tværfaglig.

Opfyldes kravet om udarbejdelse og aflevering af opgaven ikke, skal den studerende udarbejde en afløsningsopgave inden for temaet senest den 1. april hhv. 1. nov. på den studerendes 6. semester.

 

Tema 2: Udarbejdelse og aflevering af opgave samt deltagelse i øvelse

Den studerendes deltagelse i Tema 2 kurserne godkendes ved udarbejdelse og aflevering af en opgave samt ved deltagelse i øvelse. Senest ved kursusstart orienteres om de specifikke krav til opgaven på det enkelte kursus samt om den/de øvelsesrelaterede aktivitet(er), der indgår i kurset som obligatorisk studieelement.

I forbindelse med opgaveafleveringen er der mulighed for at få feedback fra en underviser fra et af de fire fagområder.

Opgaven er tværfaglig.

Opfyldes kravet om udarbejdelse og aflevering af opgaven ikke, skal den studerende udarbejde en afløsningsopgave inden for temaet senest den 1. april hhv. 1. nov. på den studerendes 6. eller 7. semester. Det samme gælder, hvis kravet om deltagelse i øvelse ikke opfyldes. I så fald skal den studerende også udarbejde en afløsningsopgave inden for temaet senest den 1. april hhv. 1. nov. på den studerendes 6. eller 7. semester.

 

Tema 3: Udarbejdelse og aflevering af opgave

Den studerendes deltagelse i Tema 3 kurserne godkendes ved udarbejdelse og aflevering af en opgave. Senest ved kursusstart orienteres om de specifikke krav til opgaven på det enkelte kursus.

I forbindelse med opgaveafleveringen er der mulighed for at få feedback fra en underviser fra et af de fire fagområder.

Opgaven er tværfaglig.

Opfyldes kravet om udarbejdelse og aflevering af opgaven ikke, skal den studerende udarbejde en afløsningsopgave inden for temaet senest den 1. april hhv. 1. nov. på den studerendes 7. semester.

 


 

Indhold

 

Tema 1

Det sociale arbejde og systemer

(Den studerende skal gennemføre ét tilvalg indenfor tema 1)

Det sociale arbejde mellem forskellige systemer; økonomiske, politiske, retlige og betingelserne for at bevæge sig herimellem. De enkelte systemers egenlogikker og eventuelle fælleslogikker. Forståelse af det sociale arbejdes betingelser i offentlige og private organisationer.

Temaet giver mulighed for at bygge videre på den studerendes praktikerfaringer i relation til forståelsen af socialt arbejdes vilkår og muligheder i en politisk ledet kommunal eller amtskommunal organisation eller i private organisationer mv.

 

Formålet med tema 1

at give den studerende øget evne til at forstå, analysere og handle i de organisationer/systemer, de indgår i, som udøvere af socialt arbejde, og kunne reflektere over og agere i  forhold til dilemmaerne i det sociale arbejde i det/de pågældende systemer.

 

Tema 2

Former for og typer af socialt arbejde og socialt arbejdes metoder i samspil med samfundsudvikling, sociale vilkår, socialpolitik, retlige forhold og muligheder for personlig og social forandring. 

(Den studerende skal gennemføre to tilvalg indenfor tema 2)

De forskellige sociale problemer som socialt arbejdes genstandsfelt; de forskellige sociale ydelser og foranstaltninger og det sociale arbejdes metoder i forhold til forskellige målgrupper.

Metoderne set dels i forhold til klienternes problemer og dels i forhold til rammerne for arbejdet og eventuelt i sammenhæng med bredere samfundsmæssige interesser.

Temaet sætter med andre ord fokus på socialt arbejde i kontekst med krav om vægtning af bl. a. socialt arbejdes samspil med faktiske sociale problemer, deres årsager og virkninger på forskellige niveauer.

Samtidig rummer temaet mulighed for at komme mere i dybden med sociale problemer, men her i tæt sammenhæng med socialt arbejde og socialt arbejdes muligheder for problemløsning.

Endelig beskæftiger temaet sig også med socialt arbejdes udvikling  og fremtids muligheder, med fagets metodeudvikling og  en forståelse af kontekstens betydning for metodeudvikling.

 

Formålet med tema 2

At opnå uddybet viden om aktuelle sociale problemer og deres udviklingsmuligheder og sammenhængene mellem de sociale problemer og det sociale arbejdes bestræbelser på at forebygge og afhjælpe disse problemer og med refleksioner over disse bestræbelsers samspil med klienternes livsverden og perspektiver. I forlængelse heraf er formålet at give mulighed for fordybelse i udvalgte tilgange og metoder i socialt arbejde og opøve handlekompetence indenfor disse med en forståelse for kontekstens indflydelse på handlingsmulighederne og handlingsbehovene og evne til at foretage bevidste reflekterede valg, herunder forholde sig til faglige værdier og etiske overvejelser.

 

Tema 3

Socialt arbejde og vidensproduktion.

(Den studerende skal gennemføre ét tilvalg indenfor tema 3)

Praksisteori, socialt udviklingsarbejde, herunder metodeudvikling, evaluering og forskning i socialt arbejde.

Hvad kan socialrådgivere og socialt arbejde bruge evaluerings- og forskningsrapporterne til?. Hvilke krav må socialt arbejde / socialrådgiverne som profession stille til en praksisrelevant forsknings- eller evalueringsindsats? Hvilke krav må socialt arbejde stille til socialt udviklingsarbejde, evaluering og forskning? Hvilken viden er nødvendig ballast for socialrådgivere for at kunne benytte, kvalitetsvurdere og perspektivere undersøgelser, evalueringer og forskningsresultater?

Tilvalgene i denne blok giver mulighed for at tematisere socialt arbejde i relation til den mere etablerede og videnskabelige vidensproduktion eller den vidensproduktion, der, som led i styringsinteresserne på området initieres/forestås af fx socialministeriet. Samtidig giver tilvalgene mulighed for at tematisere kravene til evaluering og forskning ud fra socialt arbejdes udviklingsbehov. Endelig sætter de fokus på at skabe forudsætninger hos socialrådgivere på dette vidensfelt.

Temaet vil give mulighed for at tematisere teori/praksis-forholdet på mere tilbundsgående måde, end der tidligere i studiet har været plads til eller mulighed for.

Temaet vil give mulighed for at tematisere teori/praksis forholdet på en professionsrelevant måde, idet praksis i denne sammenhæng skal forstås som omsætning af socialt arbejdes viden i konkrete formålsbestemte handlinger overfor nærmere bestemte målgrupper eller enkeltpersoner.

Der er her mulighed for at beskæftige sig med forskellige typer af viden, herunder betingelserne for videns produktion og senere anvendelse.

Der er også mulighed for at tage udgangspunkt i eksisterende viden i form af sociale udviklingsprojekter, evaluerings- og forskningsrapporter, men hele tiden med praksis for øje; hvad kan vi bruge det til som socialrådgivere?

 

Formålet med tema 3

Dels, at den studerende arbejder med forholdet mellem viden og erfaring, der indhøstes i socialt arbejde og den viden og indsigt, der kan produceres gennem forskning og evaluering i socialt arbejde og ser det som en del af sin fremtidige udøvende praksis som socialrådgiver at kunne kvalitetsbedømme, anvende og perspektivere begge former for viden. Dels, at den studerende får en vis færdighed i at kunne gennemføre udrednings- og evalueringsopgaver både som ballast til at gennemføre bachelorprojektet, men især også som grundlag for at kunne gennemføre større eller mindre udviklingsopgaver som udøvende praktiker.

 

Foredrag

I de perioder, hvor der afholdes fordybelseskurser afholdes eventuelt en række foredrag for 3.års-studerende. I hver fordybelsesperiode afholdes 3-4 foredrag. Foredragsholdere er skolens undervisere og eksterne personer.

Der er vide rammer for indholdet i foredragene. De kan eksempelvis fokusere på temaer, som er væsentlige inden for fagområderne og kan supplere den øvrige undervisning,  på aktuelle temaer og på temaer af relevans for socialt arbejde, herunder f.eks. forsknings- og evalueringsundersøgelser, tendenser og teoriudviklinger og lignende.

 

Fagkurser på 5. og 6. semester

Der afholdes fagkurser indenfor de 4 fagområder, hver for sig eller i samarbejde.

Fagkurserne har en varighed af 3-4 uger. Fagkurserne for Det psykologiske og psykiatriske samt Det samfundsvidenskabelige fagområde afholdes på 5. semester, mens fagkurserne for Socialt arbejde og Det juridiske fagområde afholdes på 6. semester. 

 

Formål

Kurserne skal sikre, at den studerende samlet set kan leve op til målene for 3. studieår, og er tænkt som fagområdernes mulighed for enkeltfaglig undervisning som en form for sikring af væsentlige elementer, som ikke dækkes ind i de tværfaglige moduler i løbet af uddannelsen .

 

Indhold

Indholdet tilrettelægges af fagområderne

 

Eksamen på 5. og 6. semester

På 5. semester afsluttes med eksamen i Det psykologiske og psykiatriske samt Det samfundsvidenskabelige fagområde. På 6. semester afsluttes med eksamen i Socialt arbejde og Det juridiske fagområde. Om bestemmelser vedr. eksamen, se: Studieordningens Kapitel 5. Prøver og eksaminer.  Om de mål bedømmelsen relaterer sig til, se: Studieordningens Kapitel 4. Fagområdebeskrivelser.  Se endvidere eksamensvejledninger for de enkelte fagområder

 

 

Sidst opdateret: 06-05-2010