· Fordybelse i forskellige aspekter og/eller typer med særlig vægt på samspil mellem teoretisk og empirisk indsigt og handlemuligheder og –kompetencer.
· Udvikling, formidling, evaluering og forskning.
Mål for tredje studieår
|
Viden og forståelse |
Færdigheder |
Kompetencer |
|
Den studerende skal
|
Den studerende skal
|
Den studerende skal
|
Der henvises i øvrigt til målbeskrivelser for fagområdeeksaminerne på 5. semester. De fremgår af Studieordningens fagområdebeskrivelser. Se såvel de fælles mål som de specifikke mål for fagområderne.
På tredje studieår er der mulighed for at opfylde kravet til studerende på International Linje om et udlandsophold svarende til mindst 18 ECTS point ved at gennemføre en del af undervisningen ved partneruniversiteter/-skoler i udlandet, såfremt det er praktisk muligt og fagligt relevant. Team 3 tager stilling til godkendelse af den studerendes plan for undervisning i udlandet. Fagområdeeksaminer kan ikke afløses af eksaminer taget på udenlandske uddannelsesinstitutioner.
Fordybelseskursus: Viden og forskning i socialt arbejde (3 uger).
Uddybning af studieelementerne
Praktikopsamling
Formålet er at forbinde uddannelsespraktikken med resten af uddannelsen.
Der arbejdes med
De studerendes refleksion over kobling mellem teori og praksis.
Afrunding i forhold til de studerendes personlige oplevelser i forbindelse med uddannelsespraktikken, herunder også med ophold i udlandet. Det vil sige en bearbejdelse af de positive og negative oplevelser, som kan være forbundet med praktikken.
Evaluering af 4. semester.
Fordybelseskursus:
Socialarbejderens handlerum i systemer - styring, organisation og ledelse med særligt fokus på betingelserne for socialt udviklingsarbejde i organisationer
Formål
Formålet med modulet er overordnet at give de studerende øget evne til at forstå, analysere og handle i de organisationer/ systemer, de indgår i som udøvere af socialt arbejde, og kunne reflektere over og agere i forhold til dilemmaerne i det sociale arbejde i det / de pågældende systemer i Danmark såvel som i andre lande. Mere specifikt skal modulet sætte fokus på socialarbejderens handlemuligheder for at håndtere systemer og udvikle det sociale arbejde her indenfor. Formålet er derfor at kvalificere de studerende til at arbejde i systemer og have fokus på systemers betydning for at udvikle socialt arbejde.
Indhold
Modulet består af flere dele med forskellige fokus:
Introduktion til modulet.
Styringen af det sociale arbejde med fokus på organisation i offentlige og private / frivillige organisationer (ngo’er).
Socialarbejderens handlerum i den organisatoriske kontekst.
Socialt udviklingsarbejde i en organisatorisk kontekst.
En kort opgavedel.
Gennem dette modul tilegner de studerende sig viden om styring af det sociale arbejde i forskellige organisatoriske kontekster.
Modulet starter med en kort introduktion til og genopfriskning af politisk, organisatorisk, økonomisk og retlig styring af den kommunale sektor i den skandinaviske velfærdsstat i forhold til opgavevaretagelsen på det sociale område, og hvordan den i nyere historisk tid har udviklet sig i Danmark.
Derefter sættes der fokus på hvilke organisatoriske forhold af betydning for udførelse af socialt arbejde, der er forskellige fra det ene land eller region til det andet. I den 'udviklede' verden vil den organisatoriske kontekst være forskellig afhængigt af det herskende velfærdsregime. I universelle velfærdssystemer som de skandinaviske fylder den offentlige forvaltning meget, hvorimod den fylder mindre i 'udviklede' lande præget af en forsikringsmodel og endnu mindre i lande med en marginal velfærdsmodel og lande med velfærdsmodeller, hvor subsidiaritetsprincippet er dominerende.
Forskellen mellem den socioøkonomisk udviklede og den 'ikke-udviklede' del af verden er dog endnu større. Her vil der oftest være tale om rudimentære velfærdsmodeller, med en næsten ikke eksisterende offentlig velfærdsudbyder. Staterne er ofte 'svage' og den legitime magtudøvelse er skævvredet således, at de civile og militære bureaukratier er overudviklede, mens parlamenter og partisystemer er underudviklede.
I de fleste 'udviklede' lande spiller markedet en stor rolle, hvorimod det i de 'ikke-udviklede' lande især er det civile samfund, der fylder. Det civile samfund er typisk sammensat på en anden måde end i de 'udviklede' lande, idet det i højere grad er præget af etniske og nationale modsætninger ligesom feudallignende patron-klient relationer er udbredte i en grad, der gør det vigtigt at kende de dominans- og afhængighedsrelationer, som den svageste del af befolkningen indgår i, inden der gennemføres en intervention.
Udover de organisatoriske forskelle landene imellem, er det vigtigt at kende de væsentligste træk ved overnationale organer, der enten direkte udøver socialt arbejde eller påvirker de nationalpolitiske rammer herfor.
Arbejdsfeltet for den socialarbejder som arbejder i et 'ikke-udviklet' land er ofte transnationalt i den forstand, at hun arbejder for en organisation, der har base i et 'udviklet' land (f.eks. en bilateralt opererende statslig organisation som Danida, eller en ngo som MS, IBIS m.fl.) Mange ngo’er er globalt organiserede med kontorer i mange lande, f.eks. Røde Kors, Red Barnet m.fl.. Endelig udøves en del socialt udviklingsarbejde af overnationale organer, f.eks. en række organisationer indenfor FN systemet.
I de fleste 'udviklede' lande har de offentlige forvaltninger i de seneste år gennemgået moderniseringsprocesser, benævnt New Public Management strategien, hvis væsentligste kendetegn har været at indføre markedslignende ledelses- og styringsmekanismer i den offentlige sektor samt at gennemføre en decentralisering af institutioner bl.a. til selvstyrende grupper i de yderste forvaltningsled. Denne udvikling er bl.a. blevet kaldt en udvikling fra government til governance – en udviklingsstrategi, der også anbefales af en del bistandsorganisationer, der opererer i den 'ikke-udviklede' del af verden.
I modulet gennemgås endvidere sammenhængen mellem organisationskultur, og de værdier der præger forskellige samfund. De grundlæggende værdier er forskellige fra samfund til samfund såvel som inden for forskellige grupper i samfundene. Disse grundliggende værdier har indflydelse på, hvordan man organiserer sig og på hvilke former for udefra kommende organisering, der vil blive accepteret, afvist eller bare ikke vil fungere. Der sættes også fokus på socialrådgiverens handlemuligheder på et psykologisk plan indenfor de konkrete organisatoriske rammer.
For juraens vedkommende drejer det sig om at give et billede af den unikke danske forvaltning; som modstykke til retssystemer der bunder i andre traditioner.
Med fokus på socialarbejderens handlemuligheder i organisationer, diskuteres betydningen af en bevidsthed om perspektivtilgang og af at arbejde bevidst med rammernes betydning. Det tilsigtes desuden at bibringe en forståelse af socialt udviklingsarbejde, og for hvilke betingelser forskellige organisatoriske kontekster sætter for at kvalificere det sociale arbejde gennem socialt udviklingsarbejde.
Modulet i overskrifter
Modulet bygger videre på organisationsundervisningen fra 2. semester i forhold til stat og styring i den danske kontekst:
Statslig og kommunal økonomi (refusion, bloktilskud mv.).
Kommunal organisation (decentraliseringsbølgerne, strukturreformen).
Statslig styring af kommunerne: Politik, organisatorisk, økonomisk samt blødere styringstiltag.
Retlig styring. Nyere forvaltningsretlige tendenser, herunder grænsen mellem offentlig / privat, udlicitering, samarbejde med frivilligt socialt arbejde, forskellige nyere styringsformer, herunder metodestyring.
New Public Management og nye styringsformer i kommunerne. Organisatoriske managementkoncepter.
Bistandsarbejde i den tredje verden. Overnationale organisationer, bilaterale statslige og private organisationer. Udvikling i dansk og international bistandspolitik. Evalueringsstrategier og konkrete evalueringer.
Om kontekster i 'den ikke-udviklede' verden. Stat og samfund. Forskellige typer ngo’er, Ideologistyring. Teorier om ngo’er, governance, de tre generationer.
Den danske frivillige tradition (introduktion - uddybes i det efterfølgende fordybelseskursus om lokalsamfundsarbejde).
Organisationer og individer: Arbejde i systemer, organisationer i systemtænkning.
Socialarbejderens handlemuligheder i organisationer. Socialarbejderens handlingsrum. Socialarbejderens valg af teori og metode i socialt arbejde.
Socialt udviklingsarbejde – kendetegn / begrebsligt / forståelsesmæssigt. Herunder socialt udviklingsarbejde. Social development, social action, participation.
Logical Framework Approach og Appreciative Inquiry.
Eksempler på socialt udviklingsarbejde.
Obligatorisk element:
Opgave
Kurset godkendes ved aflevering af en opgave.
I forbindelse med opgaveafleveringen er der mulighed for at få feedback fra en underviser fra et af de fire fagområder.
Opgavens formål er, at den studerende trænes i at omsætte den viden der er opnået i løbet af modulet.
Opgaven er tværfaglig og kan omhandle alle fire fagområder.
Studerende arbejder med opgaven sideløbende med de andre aktiviteter på modulet. Opgavens omfang fastsættes af modulkoordinatoren indenfor en ramme på 5-10 sider, og at tidsforbrug svarende til 1 - 2 dage.
Hvis godkendelseskravet ikke opfyldes, skal den studerende udarbejde en afløsningsopgave indenfor temaet senest den 1. april (i den studerendes 6. semester).
Dette modul tager udgangspunkt i første del af temaet for 3. studieår:
"Fordybelse i forskellige aspekter i og/eller typer af socialt arbejde med særlig vægt på samspil mellem teoretisk og empirisk indsigt og handlemuligheder- og kompetencer".
Formålet er at de studerende gennem et aktivt engagement i fordybelseskurset opnår en større viden om betydningen af etniske, kulturelle, religiøse og kønsrelaterede forhold og deres relevans for socialarbejderens faglige og personlige refleksioner og faglige handlinger i relation til det sociale arbejde.
Socialarbejderen konfronteres dagligt med andre og meget forskellige måder at leve, tænke og handle / behandle på. Lokale værdier, kulturelle, religiøse og kønsrelaterede normer og selvfølgelige måder at anskue 'virkeligheden' og sociale relationer på bliver udfordret. Forskellige verdensanskuelser, menneskesyn og ideer mødes og eksisterer side om side med og vil / må forholde sig til hinanden.
I det daglige sociale arbejde vil socialarbejderen ofte arbejde og samarbejde med mennesker af anden etnisk oprindelse og mennesker med baggrund i andre samfundsforhold og kulturer. Dette sker aktuelt i socialt arbejde i en dansk kontekst. Socialt arbejde med transnationale sociale problemer og/eller med udgangspunkt i internationale organisationer såvel som socialt arbejde i andre dele af verden forstærker kravene til, at socialarbejdere formår at arbejde med betydninger af etniske, kulturelle, religiøse og kønsrelaterede forhold.
Det faglige og personlige møde med de (endnu) fremmede kulturer, religioner og menneskesyn stiller os over for faglige og personlige (bl.a. holdningsmæssige) udfordringer, opgaver og spørgsmål.
Hvad indebærer denne udvikling?
Hvad betyder det for vores (faglige) identitet?
Hvordan præger det vores teoretiske og metodiske tænkning?
Hvad betyder det for det praktiske sociale arbejde?
Er der behov for andre metoder?
Kan internationale konventioner og menneskerettigheder udfylde rollen som en slags universal referenceramme?
Er etnicitet, kultur, religion og køn med- eller modspiller i det sociale arbejde?
Er konflikter uundgåelige?
Er der etniske, kulturelle, religiøse og kønsspecifikke årsagsfaktorer?
Hvordan kan man alligevel skabe betingelser for en frugtbar kommunikation?
Modulets emnekreds er således meget bred. Det er tænkt som mulighed for fordybelse, diskussion og dialog.
Modulet i overskrifter
Introduktion og opgave
Kultur
Religion
Etnicitet
Traumatisering
Køn
Køn i socialt arbejde
Interkulturel kommunikation
Gæsteundervisere med konkrete eksempler
Arbejde med opgave. Vejledning. Tilbagemelding fra underviser på opgave.
Obligatorisk element: Afsluttende opgave
Der er krav om aflevering af en opgave. Der gives tilbagemelding på opgavens niveau i termerne: udmærket, middel, det netop acceptable, usikker. Tilbagemeldingen gives af en underviser fra et af de fire fagområder.
Opgavens formål er, at den studerende trænes i at omsætte den viden der er opnået i løbet af modulet, samt eksamenstræning i forhold til de skriftlige eksaminer på 5. og 6. semester.
Opgavens omfang er 5-10 sider og der afsættes tre dage til at skrive den.
Hvis godkendelseskravet ikke opfyldes, skal den studerende udarbejde en afløsningsopgave indenfor temaet senest den 1. april (i den studerendes 6. semester).
Undervisningen skal sikre, at de studerende samlet set kan leve op til målene for 3. studieår og udgør fagområdernes mulighed for enkeltfaglig undervisning til sikring af væsentlige elementer, som ikke dækkes ind i de tværfaglige moduler i løbet af uddannelsen.
Fagområdeundervisningen er ikke er repetition, men har flere formål: Dels dækkes de faglige områder, der ikke har været gennemgået hidtil i studiet, dels kan der være tale om nye faglige input affødt af aktualitetshensyn og endelig om uddybning / vægtninger / koblinger af tidligere stof.
Indholdet tilrettelægges af de enkelte fagområder.
Der afholdes eksamen i hvert fagområde indenfor en eksamensperiode på ca. 3 uger.
Om bestemmelser vedr. eksamen, se Studieordningens Kapitel 5. Prøver og eksaminer. Om de mål bedømmelsen relaterer sig til, se Studieordningens Kapitel 4. Fagområdebeskrivelser. Se endvidere eksamensvejledningerne.
Fordybelseskursus:
Viden og forskning i socialt arbejde. Herunder evaluering og socialt udviklingsarbejde
Dette
modul tager udgangspunkt i anden del af temaet for 3. studieår:
"Udvikling, formidling, evaluering og forskning".
Af
studieordningen fremgår, at der i tredje studieår skal arbejdes med:
"Praksisteori,
socialt udviklingsarbejde, herunder metodeudvikling, evaluering og forskning i
socialt arbejde."
Og
der rejses følgende spørgsmål:
"Hvad
kan socialrådgivere og socialt arbejde bruge evaluerings- og
forskningsrapporterne til?
Hvilke
krav må socialt arbejde / socialrådgiverne som profession stille til en
praksisrelevant forsknings- eller evalueringsindsats?
Hvilke
krav må socialt arbejde stille til socialt udviklingsarbejde, evaluering og
forskning?
Hvilken
viden er nødvendig ballast for socialrådgivere for at kunne benytte,
kvalitetsvurdere og perspektivere undersøgelser, evalueringer og
forskningsresultater?"
Disse
spørgsmål arbejdes der med i dette fordybelseskursus.
Formål
Formålet
med fordybelseskurset er flerleddet. Det er for det første formålet, at den
studerende arbejder med forholdet mellem den viden og erfaring, der indhøstes i
socialt arbejdes konkrete praksis samt gennem praksisforskning og
udviklingsarbejder i socialt arbejde. Og for det andet, at den studerende kan
bruge den viden og indsigt, der produceres i det hele taget gennem forsknings-
og evalueringsrapporter.
Endvidere
er formålet at lægge en grund for, at den studerende ser det som en del af sin
fremtidige praksis som socialrådgiver at kunne kvalitetsbedømme, anvende
og perspektivere begge former for viden og kunne indgå i diskussioner om
forskningens relevans og betydning i forhold til konkret socialt arbejde.
Endelig
er formålet at lægge en grund, som skal understøtte den studerendes tilgang
til at arbejde med forskellige perspektiver i forhold til udrednings-,
udviklings- og evalueringsopgaver. Herigennem får den studerende mulighed for
at opkvalificere sine overvejelser om bachelorprojektet. Samtidig er modulet med
til at kvalificere den studerende til at gennemføre større eller mindre
udrednings-, praksisforsknings-, evaluerings- eller udviklingsopgaver som
praktiker.
Endvidere
er modulet med til at danne en del af grundlaget for den studerendes eventuelle
videreuddannelse efter afsluttet bacheloreksamen.
Beskrivelse af fordybelseskurset
Kurset
består af
Uddybning af fordybelseskursets enkelte elementer
Introduktion
Der redegøres for fordybelseskursets formål, herunder muligheden for at lægge en begyndende grund for overvejelserne i forhold til bachelorprojektet. Kurset kobler tilbage til undervisningen på de forudgående semestre og bygger oven på disses arbejde med begreber, metoder, teori og videnskabsteori. Endvidere kobles til forståelse af sociale problemer, velfærdsregimer, moderniseringsteorier og teorier om udbytning samt globalisering. Desuden fremdrages betydningen af forskellige forståelser af socialt arbejde og sociale indsatser samt socialt arbejde som en kontekstuel aktivitet, når det sociale arbejde skal udvikles, undersøges, evalueres og udforskes.
Herefter sættes fokus på spørgsmålet: Hvad er teori og betydningen af teori i socialt arbejde, dets udvikling, evaluering, (praksis)forskning og konkret i bachelorprojekterne. Betydningen af forskellige perspektiver i forhold til udvikling, forskning og evaluering inddrages ligeledes.
Forelæsninger
Der udbydes en række forelæsninger – som bestræbes dækket ind i forhold til forskellige kontekster for socialt arbejde (DK – transnationale sociale problemer – vestlige lande – og udviklingslande) omkring:
Forskningsperspektiver, herunder udviklingsforskning, især "social development" og kontekstforskning samt eventuelt "komparativ" forskning.
Nyere forskningstilgange.
Evalueringstilgange.
Praksisforskning.
Udviklingsarbejde.
Eksempler på udviklings-, evaluerings-, (praksis)forskningsprojekter
Gæsteundervisere inviteres til at redegøre for konkrete udvalgte forsknings- /udviklings-/evalueringsprojekter med fokus på diskussion af betydningen af den perspektivmæsssige tilgang samt refleksioner over og diskussion af, hvorledes de kontekstuelle forhold har præget tilgangen.
Formidlingsværksted
Formidling inddrages som et væsentligt element i hele modulet. F.eks. kan der afholdes en værkstedsdag, der sætter fokus på også andre formidlingsformer end den vestlige skriftlige tradition, f.eks. forskellige typer af drama i udviklingslande. Baggrunden er, at en danskuddannet socialrådgiver ofte vil være præget af en vestlig skriftlig formidlingsstrategi, men i sit virke i andre kontekster kan have som opgave, at måtte formidle f.eks. resultater af et forsknings- eller udviklingsprojekt i tilfælde, hvor skriftlig formidling måske ikke er det mest oplagte.
Obligatorisk element: Afsluttende opgave
Kurset afsluttes med udarbejdelsen af et udkast til en bachelorprojektbeskrivelse.
Kurset godkendes ved aflevering af denne opgave. Tilbagemeldingen på projektbeskrivelserne sker på en fremlæggelsesdag, hvor de studerende holder et kort oplæg (max. 5 min.) og får feedback fra to undervisere og en opponentgruppe. Alle studerende opponerer således på en projektbeskrivelse.
Opgavens formål er, at den studerende
· trænes i at omsætte den viden der er opnået i løbet af modulet
· får mulighed for at forberede bachelorprojektet ved at kvalificere ideer
· kan planlægge evt. feltarbejde i udlandet.
Indholdsmæssigt følges den skabelon som bruges på 7. semester (se Studieplanen for 7. semester).
Opgavens omfang er maksimum 5 sider.
Hvis godkendelseskravet ikke opfyldes, skal den studerende udarbejde en afløsningsopgave senest den 1. november (i den studerendes 7. semester).
Godkendt i Grunduddannelsesudvalget den 14. september 2009
|
|
Sidst opdateret: 06-05-2010 |
