Gældende fra 01.09.08. Justeret januar og april 2010.

Indhold

1. Indledning

2. Målsætninger

3. Studieforløb

3.1 Selve studieforløbet

3.2 Første år. 60 ECTS point

3.3 Andet år. 60 ECTS point

3.4 Tredje studieår. 60 ECTS point

3.5 Fjerde studieår. 30 ECTS point

3.6 Praktikperioderne

3.7 Undervisnings- og arbejdsformer

4. Fagområdebeskrivelser

5. Prøver og eksaminer

6. Internationalisering

7. International linje

8. Øvrige bestemmelser

8.1 Merit

8.2 Optagelse, overflytning og orlov

8.3 Ophør af uddannelsen

8.4 Tavshedspligt

8.5 Dispensation

8.6 Klageadgang

1. Indledning

Denne studieordning beskriver det overordnede indhold af og de overordnede rammer for Almen Linje og International Linje ved Socialrådgiveruddannelsen i Århus.

Uddannelsen tilrettelægges med udgangspunkt i Undervisningsministeriets Bekendtgørelse nr. 536 af 28/06/2002 om socialrådgiveruddannelsen.

Bestemmelser vedrørende eksamen, som ikke er indeholdt i uddannelsesbekendtgørelsen, omfattes af

Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser

Som supplement til studieordningen findes mere detaljerede studieplaner for de enkelte semestre.

Uddannelsens formål

Uddannelsens formål er beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen

§ 1. Formålet med socialrådgiveruddannelsen er at kvalificere de studerende fagligt og personligt til efter endt uddannelse at fungere selvstændigt og i et tværfagligt samarbejde som socialrådgiver.

Uddannelsen skal i overensstemmelse med den samfundsmæssige, socialfaglige og videnskabelige udvikling kvalificere de studerende inden for teoretisk og praktisk socialrådgivning og socialt arbejde.

Uddannelsen skal kvalificere de studerende til at kunne identificere, beskrive, analysere, vurdere, evaluere og handle i forhold til livsbetingelser og sociale problemer på individ-, gruppe-, organisations- og samfundsniveau. De studerende skal tilegne sig viden om og indsigt i de berørte målgruppers og miljøers situation, så de studerende herved opnår forandrings- og handlekompetence inden for socialrådgivning, såvel i offentligt som privat regi.

stk. 2. De studerende skal kvalificere sig til at:

• udføre og koordinere socialt arbejde og tilrettelægge en social indsats, samt rådgive, vejlede og udføre forebyggende virksomhed

• opnå en kritisk og analytisk kompetence med henblik på at kunne identificere, beskrive og vurdere sociale problemer i deres helhed og vælge metoder og tiltag, der er relevante i den enkelte situation

• omsætte teorier og metoder til praktisk handling og skabe forandring i samarbejde med brugere og andre aktører

• etablere en professionel relation med brugere samt være i stand til at indgå i en dialog med brugerne og se brugernes ressourcer og understøtte dem i at anvende disse

• indgå i organisatoriske processer med henblik på at kunne øve indflydelse på og forandre rammer og vilkår og kunne agere og forhandle i forhold til modsætningsfyldte krav og forventninger, udføre myndighedsopgaver og træffe afgørelser som tilgodeser lovgivningens krav, brugernes situation og forvaltningens praksis samt kunne handle ud fra trufne afgørelser

• udvikle det sociale arbejde på baggrund af dokumentation og evaluering, udføre kvalitetssikring samt kunne følge, anvende og deltage i forskningsarbejde inden for socialt arbejde

• kunne fortsætte i kompetencegivende videreuddannelse efter afsluttet grunduddannelse.

Uddannelsens indhold

Uddannelsens indhold er beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen:

§ 8. stk. 2. Uddannelsen omfatter teoretisk undervisning og praktik inden for følgende fagområder:

• Fagområdet Socialt arbejde.

• Det psykologiske og psykiatriske fagområde.

• Det juridiske fagområde.

• Det samfundsvidenskabelige fagområde.

Hertil kommer 2 praktikperioder, som består af

• praksisstudie

• uddannelsespraktik

Uddannelsen afsluttes med et professionsbachelorprojekt.

Nærmere beskrivelser af uddannelsens formål, indhold, fagområder, praktikperioder og bachelorprojekt med videre vil fremgå af studieordningen.

2. Målsætninger

Overordnede målsætninger

Socialrådgiveruddannelsen er en professionsbacheloruddannelse. Det indebærer, at uddannelsen lever op til de krav og kriterier, som er opstillet i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor fra februar 2001.

Formålet med uddannelsen er overordnet beskrevet i socialrådgiverbekendtgørelsen, refereret i denne studieordnings indledning og i øvrigt indlejret i beskrivelsen af studieforløbet. Nedenstående målsætninger er et udtryk for nærmere præcisering af nogle principielle målsætninger, som Socialrådgiveruddannelsen i Århus specifikt ønsker at fremhæve i tilrettelæggelse af studiet på skolen.

Et udgangspunkt for socialrådgiveruddannelsen er professionens traditioner og aktuelle situation. Igennem uddannelsen skal de studerende erhverve sig et klart indblik i og en tydelig forståelse af professionen og det samfund og den kultur, som omkranser professionen.

Uddannelsen tager udgangspunkt i socialrådgiveres arbejdsområder, som f.eks. rådgivnings-, vejlednings-, myndigheds-, omsorgs-, service-, udviklings-, forebyggelses-, opsøgende- og behandlingsorienteret arbejde i offentligt eller privat regi, og mod socialt arbejde i internationale organisationer. Uddannelsen skal skabe grundlag for, at de studerende erhverver sig kundskaber og færdigheder, som kan anvendes i disse forskellige fremtidige erhvervsfunktioner.

Den studerende skal igennem uddannelsen erhverve sig solidt og avanceret teoretisk grundlag, erfaring og sikkerhed i konkret handling samt grundlag for videreuddannelse.

Det sociale arbejdes genstandsfelt er bredt og foregår i et samfund under stadig forandring.  Uddannelsen skal derfor skabe grundlag for, at den studerende erhverver sig forudsætninger for vedvarende læring/udvikling, også efter endt uddannelse. Og uddannelsen må inddrage såvel nationale som internationale teorier og erfaringer.

Uddannelsen skal sigte mod at uddanne kritisk reflekterende socialrådgivere. Målet er, at de studerende i videst muligt omfang erhverver sig kundskaber til at kombinere socialt arbejdes forskellige teorier, metoder og modeller, rammer for det sociale arbejde og personlige reaktioner, holdninger og værdier, således at konkrete beslutninger og handlinger tager afsæt i et bredt og reflekteret grundlag.

Skolen skal tilvejebringe undervisningsformer og tilrettelægge et studie og et studiemiljø, som fremmer den studerendes selvstændighed, analyse- og refleksionskompetencer samt mod og handlekraft. Skolen skal skabe grundlag for, at den studerende aktivt påtager sig ansvar for sin uddannelse og sinw lærings- og udviklingsbehov såvel fagligt som personligt.

Læringsprogressionen i studiet stiler mod stadigt stigende kundskaber om det sociale arbejdes særlige virkefelt, teorier, modeller og metoder – og stadig udvikling af den studerendes lærings- og udviklingsproces, selvindsigt og refleksion.

Strukturerende principper i uddannelsen

Uddannelsen tager udgangspunkt i følgende principper:

• socialt arbejde som det centrale fokus i studieforløbet

• kobling mellem teori og praksis i en professionsrettet uddannelse

• tværfaglighed, med væsentlige elementer af enkeltfaglighed/flerfaglighed som forudsætning for at etablere basis for tværfaglighed og forståelse af socialt arbejde

• pædagogisk tilrettelæggelse, som fremmer læring og udvikling.

Uddannelsens overordnede temaer er:

• socialt arbejde, dets rammer og praksis

• socialt arbejde: forskellige tilgange til og typer af socialt arbejde set i samspil med sociale problemer og praktisk handlen

• socialt arbejde: fordybelse i forskellige aspekter i og/eller typer af socialt arbejde med særlig vægt på samspil mellem teoretisk og empirisk indsigt og handlemuligheder og -kompetencer

• socialt arbejde: udvikling, formidling, evaluering og forskning.

1) Et centralt udgangspunkt er, at den studerende erhverver sig kundskaber i socialt arbejdes teorier, metoder, modeller og praksis og opnår forståelse for metoder i socialt arbejde som en pluralitet af modeller i socialt arbejde, som igen tager sit udgangspunkt i forskellige perspektiver, samfunds- og menneskesyn, og her inddrager den studerendes personlige forståelser, holdninger og værdier.

2) Udgangspunktet for teori/praksis-princippet er, at den studerendes stigende grad af viden suppleres med stigende grad af sikkerhed i handling, såvel som at den studerendes handlinger i praksis baserer sig på viden og refleksion. Heri ligger en målsætning om, at den studerende udvikler personlige kompetencer igennem vedvarende afprøvning og refleksion. Teori/praksiskobling finder sted løbende, således at den studerende i de mere teoriprægede dele af studiet arbejder med at koble teorierne til praksis, via opgaver, cases, øvelser og lignende og i de mere praksisprægede dele arbejder med at koble praksiserfaringerne med teori.

3) De 4 fagområder og praktikperioderne udgør tilsammen uddannelsens samlede kundskabsbase og yder hermed bidrag til de studerendes kundskaber i socialt arbejde.

Fagområderne bidrager med enkeltfaglig undervisning og almene tværgående discipliner og emner, som er relevante for socialt arbejde og som er forudsætninger for at etablere basis for og forståelse af socialt arbejde.

Det væsentligste princip for uddannelsens tilrettelæggelse er tværfaglighed, som integrerer fagområdernes bidrag til sammenhængende og bredt funderede kundskaber i socialt arbejde.

Uddannelsen tilrettelægges derfor med korte enkeltfaglige moduler og længerevarende tværfaglige moduler, som tilrettelægges i et samarbejde mellem fagområderne.

4) Pædagogisk tilrettelæggelse, som fremmer læring og udvikling, indebærer at skolen skal tilvejebringe undervisningsformer og tilrettelægge et studie og et studiemiljø, som fremmer den studerendes selvstændighed, analyse- og refleksionskompetencer samt mod og handlekraft. skolen skal skabe grundlag for, at den studerende aktivt påtager sig ansvar for sin uddannelse og sine lærings- og udviklingsbehov såvel fagligt som personligt.

Undervisningen skal udfordre den studerendes forståelse, interesse og engagement, via udnyttelse af pædagogiske metoder, ved tydeliggørelse af de enkelte studieelementers læringsmål og ved tiltag, som fremmer den studerendes stillingtagen til og ansvar for personlige lærings- og udviklingsbehov.

3. Studieforløb

3.1 Selve studieforløbet

Studieforløbet i skitseform

3.2 Første studieår. 60 ECTS point

Tema: Socialt arbejde, dets rammer og praksis

Mål for første studieår:

Målene opnås gennem følgende

ECTS-fordeling på fagområder og praksisstudie:

• Fagområdet Socialt arbejde                                                        25 ECTS point

• Det Psykologiske og psykiatriske fagområde                                   6 ECTS point

• Det juridiske fagområde                                                                8 ECTS point
• Det Samfundsvidenskabelige fagområde                                        9 ECTS point

• Praksisstudie                                                                              12 ECTS point

I alt                                                                                                    60 ECTS point

Rammer for læringen

Det første år er indledningsvis orienteret mod læring gennem tilegnelse af eksisterende og beskrevne kilder til viden om, indsigt i og opfattelse af socialt arbejde. Det praktiske og øvelsesmæssige samspil den studerende indgår i, finder her sted i en praksis som studerende med samspil med medstuderende og lærere. Dette suppleres med en studiepraktik i socialforvaltninger - hvor den studerende primært har en undersøgende rolle. Der er således fortsat tale om en praksis som studerende, men centrale personer i socialforvaltningerne indgår i samspillet.

Obligatoriske studieelementer

På første studieår er der obligatoriske studieelementer, som indebærer godkendelse af den studerendes faktiske aktivitet/tilstedeværelse.

Beskrivelser af moduler og aktiviteter, herunder obligatoriske studieelementer, fremgår af studieplanerne

Eksamen

Første studieår afsluttes med eksamen i praksisstudie og 1.års-prøve. Om bestemmelser vedr. eksamen og om de mål bedømmelsen relaterer sig til, se: Kapitel 5. Prøver og eksaminer

3.3 Andet studieår. 60 ECTS point

Tema: Socialt arbejde: forskellige tilgange til og typer af socialt arbejde set i samspil med sociale problemer og praktisk handlen

Mål for andet studieår:

Målene opnås gennem følgende

ECTS-fordeling på fagområder og uddannelsespraktik:

• Fagområdet Socialt arbejde                                                        21 ECTS point
• Det Psykologiske og psykiatriske fagområde                                   7 ECTS point
• Det juridiske fagområde                                                                5 ECTS point
• Det Samfundsvidenskabelige fagområde                                        3 ECTS point

• Uddannelsespraktik                                                                     24 ECTS point

I alt                                                                                                    60 ECTS point

Rammer for læringen

Studiets andet år er opdelt i hhv. en praksis som studerende på uddannelsesinstitutionen og en praksis i en institution som praktikant i udøvelse af socialt arbejde.

Dele af undervisningen tilrettelægges med inddragelse af tværfaglige elementer og i samspil med samarbejdsparter, som er relevante for socialrådgivere.

Obligatoriske studieelementer

På andet studieår er der obligatoriske studieelementer, som indebærer godkendelse af den studerendes faktiske aktivitet/tilstedeværelse.

Beskrivelser af moduler og aktiviteter, herunder obligatoriske studieelementer, fremgår af studieplanerne

Andet studieår afsluttes med bedømmelse af uddannelsespraktik og praktikopgave i slutningen af 4. semester. Om bestemmelser vedr. eksamen og  bedømmelse og om de mål de relaterer sig til, se: Kapitel 5. Prøver og eksaminer.

3.4 Tredje studieår.  60 ECTS point

Tema:

A) Fordybelse i forskellige aspekter i og/eller typer af socialt arbejde med særlig vægt på samspil mellem teoretisk og empirisk indsigt og handlemuligheder og -kompetencer.

B) Udvikling, formidling, evaluering og forskning i socialt arbejde

Mål for 3. studieår

Målene opnås gennem følgende

ECTS-fordeling på fagområder:

• Fagområdet Socialt arbejde                                                        27 ECTS point
• Det Psykologiske og psykiatriske fagområde                                   9 ECTS point
• Det juridiske fagområde                                                              10 ECTS point
• Det Samfundsvidenskabelige fagområde                                       14 ECTS point

I alt                                                                                                    60 ECTS point

Rammer for læringen

I det tredje år arbejdes der primært i en praksis som studerende og med opsøgning af eksisterende materiale fra forskellige kilder. Den studerende forventes her dels at vælge særlige interessefelter og dels at øve indflydelse på den konkrete læringspraksis og udvælgelse af materiale/kilder. Den studerende fortsætter og styrker arbejdet med udvikling af sine formidlingsmæssige kompetencer.

Obligatoriske studieelementer

På tredje studieår er der obligatoriske studieelementer, som indebærer godkendelse af den studerendes faktiske aktivitet/tilstedeværelse.

Beskrivelser af moduler og aktiviteter, herunder obligatoriske studieelementer, fremgår af studieplanerne.

Eksamen

På tredje studieår afholdes eksaminer i de 4 fagområder. Om bestemmelser vedr. eksamen, se: Kapitel 5. Prøver og eksaminer.

Om de mål bedømmelsen relaterer sig til, se:  Kapitel 4. Fagområdebeskrivelser

3.5 Fjerde studieår. 30 ECTS point

Målene for bachelorprojektet opnås gennem følgende

ECTS-fordeling på fagområder:

• Fagområdet Socialt arbejde                                                        11 ECTS point
• Det Psykologiske og psykiatriske fagområde                                   6 ECTS point
• Det juridiske fagområde                                                                6 ECTS point
• Det Samfundsvidenskabelige fagområde                                        7 ECTS point

I alt                                                                                                    30 ECTS point

Bachelorprojektet

Rammer for læringen

Arbejdet med bachelorprojektet kan foregå såvel individuelt som i samarbejde i en gruppe. Det forudsættes desuden - jf. nedenfor - at arbejdet sker i en defineret formålsbestemt relation til praksis i socialt arbejde.

Den studerende forudsættes at kunne arbejde selvstændigt. Uddannelsesinstitutionen skal dels tilbyde en introduktion til projektarbejdets design- og undersøgelsesmetodik og dels konsulentbistand, som skal understøtte den studerendes selvstændige valg og gennemførelse af projektet.

Indholdskrav

Der er vide rammer for de temaer og problemstillinger, der kan behandles i bachelorprojektet. Det centrale er, at den studerende skal kunne begrunde, at projektet bidrager til en kvalificering indenfor socialrådgivning og socialt arbejde.

For bestemmelse af socialrådgivning og socialt arbejde henvises til bekendtgørelsens og denne studieordnings forståelse af samme. Det kan her bemærkes at socialt arbejde kan indkredses ved teorier, modeller, metoder og begreber, at socialt arbejde har basis i viden fra forskellige fag og discipliner, samt at socialt arbejde kun kan præciseres meningsfyldt i en bestemt kontekst.

Godkendelse eller forkastelse af en problemstilling vil ske ud fra en vurdering af, om der er foretaget en afgrænsning, der kan anses for relevant og meningsfuld ud fra denne forståelse.

Formkrav

I forlængelse af kravet om, at bachelorprojektet skal gennemføres med anvendelse af videnskabelige metode, følger en række delkrav, som kan skitseres således:

• opgaven skal være styret af en afgrænset og præcis problemformulering

• opgaven kan sigte mod såvel undersøgelse af socialt arbejde som udvikling i det sociale arbejde

• opgaven skal inddrage og præcisere både teoretiske og undersøgelses- og/eller udviklingsmetodiske udgangspunkter og disse må begrundes med udgangspunkt i projektets formål og undersøgelsesfelt

• problemformuleringen bør indeholde et sæt af problemrettede spørgsmål, der kan kædes sammen med det eller de teoretiske udgangspunkter og den eller de anvendte metoder.

For udviklingsorienterede projekters vedkommende kan de problemrettede spørgsmål erstattes af en redegørelse for relevansen af målet med udviklingen for socialt arbejde sammenholdt med overvejelser over, hvorledes opfyldelsen af målene dokumenteres. Der opereres evt. med opstilling af et design for en empirisk rettet undersøgelse:

• i opgaven bør det demonstreres, at metoderne er relevante og forfølges i projektarbejdes forløb og at teorier og begreber er relevante og bliver brugt i analyser med videre.

• der skal anvendes er klart sprog - herunder klarhed med hensyn til forskellen på dagligdagsord og - begreber overfor teoretisk definerede begreber

• der skal opereres med gængse standarder for referencer, citater med videre.

• opgaven skal være klart disponeret og kunne redegøre for, hvilke konklusioner der kan drages af det gennemførte undersøgelses- eller udviklingsarbejde.

I forlængelse af kravet om inddragelse af erfaringer fra praksis, kan der peges på følgende muligheder:

• projektet indeholder en selvstændig empirisk undersøgelse

• projektet anvender eksisterende empiriske undersøgelser på feltet med hensyn på selvstændig viderebearbejdning (evt. krav om formidling og feedback fastsættes i studieplanen for 7. semester)

• projektet gennemføres i et formålsrettet og styret samspil med aktører i et bestemt praksisfelt.

I alle tilfælde skal den studerende kunne redegøre for, at den gennemførte inddragelse af erfaringer fra praksis er relevant og tilstrækkelig til belysning af projektets problemstilling.

Eksamen

Fjerde studieår afsluttes med bacheloreksamen med udgangspunkt i bachelorprojektet. Om bestemmelser vedr. eksamen og om de mål bedømmelsen relaterer sig til, se: Kapitel 5. Prøver og eksaminer.

3.6 Praktikperioderne

For såvel praksisstudie som uddannelsespraktik gælder:

Mål for praksisstudie, uddannelsespraktik og praktikopgave er samtidig grundlag for bedømmelsen: se Kapitel 5. Prøver og eksaminer.

I uddannelsesbekendtgørelsens § 10 beskrives målet med praktikken således:

”Målet med praktikken er at skabe sammenhæng mellem teoretisk og praktisk kundskab og derved sikre professionsbasering, praksisnærhed og udvikling af professionel kompetence. Praktikken består af en uddannelsespraktik, svarende til 24 ETCS point, og et praksisstudie (feltstudie), svarende til 12 ETCS point. 

I uddannelsespraktikken skal den studerende omsætte teoretisk viden til praktisk udøvelse i en institution inden for det sociale område. I praksisstudiet skal den studerende opnå kendskab til forvaltning som politisk, økonomisk og juridisk ramme for socialt arbejde i en regional/kommunal forvaltning. I begge praktikformer indgår en eller flere skriftlige opgaver.”

Stk. 2. Samlet tilrettelægges de to praktikforløb med progression fra det observerende til det reflekterende og selvstændigt udøvende. Det sker i forbindelse med refleksion over og afprøvning af grundlæggende kompetencer inden for eksempelvis rådgivning, vejledning, koordinering, analyse, forhandling, udvikling, formidling og myndighedsudøvelse, således at den enkelte studerende arbejder med at omsætte teoretisk viden til praktisk udøvelse af socialt arbejde samt at udvikle og afprøve færdigheder i socialrådgivning. Den studerende skal endvidere kunne vurdere sine forudsætninger for at arbejde som socialrådgiver.

Der er mødepligt i såvel uddannelsespraktikken som praksisstudiet.

Praktikantens/den studerendes forhold

Både uddannelsespraktikken og praksisstudiet er ulønnet.

I løbet af praktikforløbene vil den studerende have arbejdsopgaver/studieopgaver på både praktikinstitution og på eller i forhold til skolen.

Sammensætningen af opgaver på henholdsvis praktikinstitution og på eller i forhold til skolen kan veksle gennem forløbet og fastlægges i studieplaner samt praktikaftale.

I praktikperioderne vil den studerende have en samlet arbejdsuge svarende til en sædvanlig fuldtidsstilling.

Den studerende er omfattet af samme bestemmelser om tavshedspligt som gælder i forhold til praktikinstitutionens ansatte.

Den studerende har ret til at deltage i skolens råd og udvalg med videre.

Praktikområdet

Praktikinstitutioner (nationalt såvel som internationalt) skal godkendes af skolen.

Geografisk er praktikinstitutionerne i Danmark beliggende i den østlige del af Region Midtjylland. Ønsker en studerende en placering uden for skolens område, skal der søges herom.

Praktikfordeling

Skolen fordeler praktikpladserne. Beslutning om hver enkelt studerendes praktikplacering kan foregå i et samarbejde mellem skolens repræsentanter og repræsentanter for praktikanterne.

Al kontakt til praktikinstitutionerne foregår gennem skolen indtil praktikfordelingen er sket.

I særlige tilfælde kan den studerende, under instruktion fra skolen, opnå tilladelse fra praktikadministrationen til selv at søge en praktikplads.

Godkendelse af praktikinstitutioner

Godkendelse af en praktikinstitution vil tage udgangspunkt i:

• den studerendes muligheder for relevante opgaver som kan indfri de forskelligartede krav til henholdsvis praksisstudie og uddannelsespraktik

• den studerendes mulighed for faglig og professionsrettet vejledning.

For praksisstudiet gælder specifikt:

Praksisstudiet placeres på første studieår, på 2. semester. Den eksakte placering fastlægges i studieplanerne.

Praksisstudiets observerende og undersøgende element skal i kombination med 1. og 2. semesters øvrige teoretiske og øvelsesbaserede undervisning sikre, at de studerende tilegner sig et indtryk af professionelt socialt arbejde, herunder konkret socialt arbejde i en forvaltningsmæssig ramme.

Praksisstudiet fungerer som feltarbejde i forhold til den studerendes arbejde med første års opgaven, hvori den studerende analyserer praksis på praktikinstitutionen.

Praksisstudiets faglige indhold og form

Praksisstudiet tilrettelægges således, at de studerende hovedsageligt arbejder på det observerende og undersøgende niveau, men dog også med elementer af analyse af og refleksion over det observerede.

De studerende følger arbejdet i forvaltningen og får et indblik i forvaltningen som ramme for det sociale arbejde.

Praksisstudiet afvikles i en vekselvirkning mellem ophold i forvaltningen, forberedelse og selvstudier – og har hermed  karakter af feltarbejde og indsamling af ”rådata”, som efterfølgende på udvalgte områder analyseres i 1. års-opgaven.

De studerende skal i løbet af praksisstudiet have mulighed for på praktikinstitutionen at gennemføre observationer, interviews o.l. samt forberede arbejdet med 1.årsopgaven.

Praksisstudiet foregår som hovedregel i grupper på 4 studerende.

Praktikaftale

Skolen indgår en aftale med praktikinstitutionen.

Praktikinstitutionens opgaver

Det påhviler ifølge uddannelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 3 praktikinstitutionen at udarbejde en beskrivelse af det enkelte praktiktilbud.

Praktikinstitutionen udleverer materiale og lader de studerende få indblik i forvaltningens praksis, således at undersøgelsesopgaverne både i forhold til praksisstudieeksamen og førsteårsopgaven kan gennemføres.

Praktikinstitutionen stiller en faglig kvalificeret medarbejder til rådighed.

En person skal således være primær ansvarlig for tilrettelæggelse og gennemførelse af praktikforløbet. Denne person skal have overblik over organisationen samt have kompetence til at indgå aftaler om f. eks. interviews og observationer.

Medarbejderen har en koordinatorfunktion for de studerende på praktikinstitutionen, og er således forpligtiget til at understøtte den konkrete tilrettelæggelse af praksisstudiet på stedet.

Den studerendes opgaver

Der er mødepligt til praksisstudiet. I praktikperioderne vil den studerende have en samlet arbejdsuge svarende til en sædvanlig fuldtidsstilling.

Praksisstudiets omfang

Praksisstudiet svarer til 12 ECTS  point.

Omfanget af opholdet på praktikinstitutionen skal sikre, at den studerende kan leve op til formålene med praksisstudiet.

Bedømmelse af praksisstudiet

Praksisstudiet bedømmes ved en intern mundtlig eksamen.

Om bestemmelser vedr. bedømmelsen og om de mål bedømmelsen relaterer sig til, se: Kapitel 5. Prøver og eksaminer.

For uddannelsespraktikken gælder specifikt :

Uddannelsespraktikken placeres i andet studieår på 4. semester i forlængelse af 3. semesters teoretiske og øvelsesbaserede undervisning. 3. semesters undervisning sætter i forlængelse af praksisstudiet først fokus på perspektivering af sagsbehandlingsarbejdet i forvaltningsregi samt dernæst fokus på andre typer af socialt arbejde i forskellige kontekster.

Mål for uddannelsespraktikken 

Om de mål, der skal være opfyldt for at praktikken kan godkendes se: Kapitel 5. Prøver og eksaminer.

Uddannelsespraktikkens faglige indhold og form

Der udarbejdes en skriftlig individuel uddannelsesplan i starten af praktikforløbet, som på baggrund af mål for uddannelsespraktikken fastlægger de individuelle uddannelsesmål i forhold til den konkrete praktikinstitution.

Praktikken afvikles som en reflekteret kobling mellem erfaringsdannelse og teoridannelse.

Uddannelsespraktikken tilrettelægges således, at den studerende her arbejder med progressionen fra det observerende niveau, over det deltagende til det reflekterende og selvstændigt udøvende, således at praktikanten opnår erfaringer med at udøve socialt arbejde under vejledning og supervision.

Der udarbejdes en skriftlig praktikopgave.

I uddannelsespraktikken er det afgørende, at der er et tæt samarbejde mellem praktikant og praktikvejleder. Vejledning til den studerende og dennes mulighed for supervision har afgørende betydning for den studerendes udbytte.

Uddannelsespraktikken er en individuel praktik.

Praktikaftale

Skolen indgår indledningsvis en aftale med praktikinstitutionen.

Den studerende og praktikvejlederne indgår en skriftlig praktikaftale ved praktikantens forbesøg på institutionen. I forbindelse med praktik i udlandet indgås aftalen enten via skolens partnerskoler/-universiteter eller som en skriftlig kontrakt mellem skolen, praktikvejlederen og den studerende forud for praktikken.

Opgaver og ansvar

Praktikinstitutionen

• praktikinstitutionen udarbejder i samråd med skolen en beskrivelse af praktikpladsen og det enkelte praktiktilbud. Beskrivelsen skal godkendes af skolen

• praktikinstitutionen er ansvarlig for, at den studerende får mulighed for at arbejde med opgaver gennem praktikken som bevirker, at praktikforløbet kan leve op til kravene til uddannelsespraktikken

• praktikinstitutionens ledelse har det overordnede ansvar for praktikforløbet og stiller en ansvarlig praktikvejleder til rådighed. Den ansvarlige vejleder skal være en fagligt, kvalificeret medarbejder med erfaring fra socialt arbejde, som varetages af socialrådgivere/ socialformidlere /social workers.

Praktikvejlederen

• skal i samarbejde med praktikanten udarbejde en individuel uddannelsesplan, der tilgodeser uddannelsespraktikkens mål

• skal medvirke ved midtvejsstatus og afsluttende bedømmelse

• er ansvarlig for, at den studerende har adgang til socialrådgiverfaglig vejledning og supervision

• er bindeled til skolen og medvirker ved status over og bedømmelse af praktikforløbet

• er ansvarlig for at registrere den studerendes fravær

• skal kontakte skolen ved problemer i praktikforløbet.

Skolen

• yder information om gældende regler til praktikinstitutionen

• udpeger en socialrådgiveruddannet eller socialformidleruddannet underviser som skal følge den enkelte studerende, yde vejledning til praktikanter og praktikvejlederne efter aftale, samt forestå midtvejsstatus og bedømmelse af praktikken i samarbejde med praktikinstitutionen

• godkender uddannelsesplan

• udarbejder referat af midtvejsstatus

Hvis den studerende har faglige vanskeligheder, kan praktikvejlederen bede skolen om særlig bistand med henblik på at supplere, justere eller ændre den individuelle uddannelsesplan for at støtte den studerendes faglige og personlige udvikling af teoretisk og praksisbaseret professionel kompetence.

Der kan indgås aftale om, at der tilbydes særlig støtte til den studerende i den resterende del af uddannelsespraktikken.

Praktikanten/den studerende

• skal i samarbejde med praktikvejlederen udarbejde en individuel uddannelsesplan, der tilgodeser uddannelsespraktikkens mål. Uddannelsesplanen skal godkendes af skolen

• skal deltage i en midtvejsstatus på baggrund af den individuelle uddannelsesplan

• skal udarbejde en praktikopgave, som analyserer praktikinstitutionens sociale arbejde

• har mødepligt og tavshedspligt. Tavshedspligten vedvarer efter praktikkens ophør

• skal kontakte skolen, hvis der opstår problemer i praktikforløbet.

Uddannelsesplan

Inden for de første tre uger af uddannelsespraktikken udarbejder den studerende i samarbejde med praktikvejlederen en faglig og personlig plan for uddannelsespraktikperioden.

• Uddannelsesplanen skal beskrive det planlagte forløb for uddannelsespraktikken.

• Uddannelsesplanen skal tilrettelægges med henblik på et samspil med den teoretiske undervisning, den studerende har fået/får på skolen, og der skal i videst muligt omfang tages hensyn til den studerendes faglige og personlige uddannelsesmål.

• Uddannelsesplanen skal godkendes af skolen.

Midtvejsstatus

Ca. midtvejs i praktikforløbet foretages en midtvejsstatus.

Form og indhold fastlægges i studieplanen.

Praktikopgaven

Den studerende udarbejder en praktikopgave.

Kravene til praktikopgaven uddybes nærmere i studieplanen for 4. semester.

Praktikopgaven bedømmes af skolen. Den bedømmes godkendt/ikke godkendt. Om de mål, der skal være opfyldt for at praktikopgaven kan godkendes, se: Kapitel 5. Prøver og eksaminer.

Praktikvejleder har ret til at gennemlæse opgaven med det formål at sikre sig, at oplysninger er tilstrækkeligt anonymiseret. Praktikvejleder har ikke ansvar for rapportens udarbejdelse.

Uddannelsespraktikkens omfang

Uddannelsespraktikkens varighed er 4 måneder - svarende til 80 arbejdsdage på praktikinstitutionen. Uddannelsespraktikken foregår over en 5 måneders periode, hvor der i forløbet indlægges studiedage.

Uddannelsespraktikken svarer til 24 ECTS point.

Fravær

Har en studerende været fraværende i mere end 15% af den samlede praktiktid, kan der ikke tages stilling til om uddannelsespraktikken kan godkendes.

Hvis et fravær på mere end 15% af den samlede praktiktid skyldes sygdom og /eller anden hindring, der kan sidestilles med sygdom, kan skolen tillade forlængelse af praktikken, hvis praktikinstitutionen er enig heri.

Skift af praktikinstitution i uddannelsespraktikken.

Indenfor de første 3 uger af praktikperioden kan en studerende skifte praktikinstitution, hvis det skønnes hensigtsmæssigt. Dette regnes i så fald ikke for påbegyndelse af en ny praktikperiode.

Påbegyndelse af ny praktikperiode.

En studerende kan højst 2 gange påbegynde en uddannelsespraktik. skolen kan dog tillade en studerende at begynde uddannelsespraktikken en 3. gang, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold.

Hvis den 1. praktikperiode er bedømt ikke-godkendt eller er afbrudt på grund af vanskeligheder eller uoverensstemmelser, skal skolen sikre, at den kommende praktikinstitution orienteres herom.

Behandling af uoverensstemmelser i praktikforløbet.

Hvis der opstår uoverensstemmelser mellem den studerende og praktikinstitutionen, skal den ansvarlige vejleder og/eller underviser sørge for, at problemet drøftes med den studerende med henblik på en løsning.

Kan der ikke opnås enighed om afhjælpning af problemerne, eller kan den studerende ikke acceptere resultatet, indberettes sagen til praktikinstitutionens ledelse og til skolens ledelse med praktikvejlederen og lærerens vurdering af, om problemet kan løses, således at uddannelsespraktikken kan fuldføres i praktikinstitutionen.

skolen tager kontakt med praktikinstitutionens ledelse. Det drøftes mellem ledelsen, skolens repræsentant og den studerende, hvorvidt uddannelsespraktikken skal fortsætte.

Bedømmelse af uddannelsespraktikken

Uddannelsespraktikken bedømmes godkendt/ikke godkendt.

Hvis praktikken bedømmes "Ikke godkendt" skal praktikanten have en kort skriftlig begrundelse.

Er der ikke enighed mellem bedømmerne, medvirker en ekstern censor fra uddannelsens censorkorps ved fornyet bedømmelse.

Den fornyede bedømmelse tager udgangspunkt i den studerendes uddannelsesplan, midtvejsstatus samt praktikforløbet. Lærer og censor afgør på samme måde som ved en mundtlig prøve, om praktikken skal godkendes.

Om bestemmelser i øvrigt vedr. bedømmelsen og om de mål bedømmelsen relaterer sig til, se: Kapitel 5. Prøver og eksaminer.

3.7 Undervisnings- og arbejdsformer

I henhold til bekendtgørelsen skal socialrådgiveruddannelsen tilrettelægges således, at der etableres en vekselvirkning med anvendelse af varierede undervisningsformer og kombination af teori og praksis i et sammenhængende, progressivt uddannelsesforløb.

Den studerendes udvikling af kompetencer i forhold til læring, selvstændighed og samarbejdsevne og i forhold til at skabe faglig fornyelse, søges understøttet af undervisnings- og arbejdsformer, der blandt andet tager udgangspunkt i problembaseret læring, herunder case- og projektarbejde, og dertil i en formidlings- og/eller dialogbaseret læring, der enten tager udgangspunkt i eller relateres så klart som muligt til det sociale arbejde i almindelighed og socialrådgiverens alsidige arbejdsfunktioner i særdeleshed.

Læringen søges således understøttet ved at der så vidt muligt arbejdes ud fra:

* forløb, som søger at inddrage alle elementer i læringssituationen

* mulighed for at den studerende kan bruge og inddrage tidligere kundskaber og erfaringer

* mulighed for den studerendes selvstændige arbejde med lærestoffet og aktive videnssøgning, -udvælgelse og -tilegnelse

Der lægges vægt på udvikling af den studerendes problemløsningsstrategier og analytiske færdigheder – selvstyret læring eller læringskompetence som er en central faktor i den professionelle handlingskompetence.

Studiet lægger op til organisering af læringen ud fra forskellige former og rammer.

Nedenstående skitserer nogle af de undervisnings- og læringsformer, som kan være relevante:

Den studerendes læring vil blive understøttet af undervisning i form af blandt andet

1) forelæsninger på storhold (semesterhold). Denne vidensformidling skal hjælpe den enkelte studerende med at skabe sig overblik over et fag eller et stofområde og med at differentiere mellem centrale teorier og begreber som forudsætning for en mere effektiv selvstændig videnssøgning, -udvælgelse og – tilegnelse.

For at sikre den studerendes aktive medvirken ved forelæsninger, vil der kunne trækkes på redskaber som notatteknik, dagbog samt øvelser, der lægger op til anvendelse af den formidlede viden,

2) undervisning på seminarhold og i mindre gruppesammenhænge, herunder arbejds- og refleksionsgrupper, hvor læringen organiseret anderledes typisk forudsætter en helt anden og mere aktiv studenterinvolvering.

Underviserens opgaver er her primært rettet mod organisering af undervisningen og funktioner som vejleder/konsulent eller dialogpartner. Undervisningen inddrager og forudsætter den studerendes selvstændighed og initiativ på forskellig vis.

Den studerende kan f.eks.:

• sætte dagsordenen for undervisningen, medvirke ved organiseringen med videre.

• træde i aktiv dialog med underviser om lærestoffet, herunder med inddragelse af egne erfaringer med videre.

• medvirke ved formidlingen af lærestoffet ved f.eks. at holde oplæg.

3) træning/øvelse i stoffet. Dette gøres ved hjælp af mange forskellige pædagogiske former - fra rollespil, supervision, casestudier/-øvelser, forumteater og gruppeøvelser over IT, læseteknik og notatteknik til selvstændig informationssøgning m.m.

I træningen vil underviserens funktioner primært være vejledende eller konsulentlignende funktioner. Træningen kan foregå individuelt eller i grupper alt efter hvilken slags opgave, der skal løses.

Nogle studieelementer er obligatoriske, det vil sige at der er krav om den studerendes tilstedeværelse/aktiv deltagelse.

4) fordybelse, hvor de studerende arbejder med et projekt eller en case, som de nogle gange selv formulerer/opstiller, og som andre gange bliver formuleret/stillet af underviseren. Underviserens funktion er at være konsulent på den studerendes projekt. Læringen kan foregå individuelt eller i gruppe. Det er her, den studerende har mulighed for fordybelse og refleksion. Her vil ofte være behov for Internet kommunikation eller andre former for formidlings-tilegnelse, som den studerende har indøvet i træningen.

Endvidere skal studiet, parallelt og til dels integreret med den faglige læring, udfordre den enkelte studerende på det personlige erfaringsplan, og skabe mulighed for udvikling af en etisk funderet dømmekraft og handlekompetence samt en bevidsthed om sig selv som professionel i en social arbejdspraksis, der ofte vil være præget af spændingsfyldte relationer og krav om og evne til såvel at udøve magt og myndighed som til at vise omsorg og kunne indleve sig i klienternes livsverden.

Praktikforløbene, herunder ikke mindst uddannelsespraktikken, og det efterfølgende studiearbejde med afsæt i/mulighed for inddragelse af praktikerfaringerne, har en væsentlig betydning i denne sammenhæng.

Eksterne undervisere kan inddrages i uddannelsesforløbet, når det skønnes relevant, og med udgangspunkt i de afsatte ressourcer.

Uddannelsen indeholder biblioteksundervisning og undervisning i informationssøgning, som har til formål at understøtte den studerendes selvstændige videnstilegnelse samt at udvikle og styrke den studerendes informationskompetence. Endvidere indeholder uddannelsen undervisning i IT-anvendelse, som har til formål at understøtte den studerendes anvendelse af IT som redskab i uddannelsen og i udøvelse af socialt arbejde.

4. Fagområdebeskrivelser

Uddannelsen omfatter 4 fagområder som fordeles med følgende ECTS point:

• Fagområdet socialt arbejde (svarende til i alt 84 ECTS  point hvoraf mindst 60 ECTS point er socialrådgivning)

• Det psykologiske og psykiatriske fagområde (svarende til i alt 28 ECTS point)

• Det juridiske fagområde (svarende til i alt 28 ECTS point)

• Det samfundsvidenskabelige fagområde (svarende til i alt 34 ECTS point)

Med henblik på faglig og pædagogisk udvikling med forskningstilknytning som grundlag for undervisning i fagområderne etableres fire faggrupper for henholdsvis socialrådgivning, psykologi, jura og samfundsfag.

Hver faggruppe udarbejder beskrivelse af fagområdernes teoretiske og metodiske indhold. Hver faggruppe udarbejder beskrivelse af fagområdernes teoretiske og metodiske indhold. Fagområdebeskrivelserne findes på www.studweb.dk

Fælles mål

For alle fire fagområder gælder følgende mål:

De 4 fagområders mål samt centrale temaer/fokusfelter

1. Fagområdet socialt arbejde

Mål

Bekendtgørelsen om socialrådgiveruddannelsen, § 9: Målet for fagområdet Socialt arbejde er, at de studerende opnår kundskaber fra fagområdets eget teoretiske og forskningsmæssige grundlag og fra socialt arbejdes praksis, for dermed at kunne forså socialt arbejdes vilkår og muligheder, herunder metoder og metodevalg. Derudover skal fagområdet samle og integrere kundskaber både fra eget fagområde og fra uddannelsens øvrige fagområder, hvorved de studerende skal opnå forandrings- og handlekompetencer som socialrådgivere, jf. § 1.

Centrale temaer/fokusfelter i fagområdet

• Socialt arbejdes teorigrundlag, herunder teorier om sociale problemer, målgrupper og indsatser

• Metoder i socialt arbejde, herunder metodiske grundlag og perspektiver

• Socialt arbejdes rammer

• Socialt arbejdes praksis

• Socialrådgiveren som udøver af det sociale arbejde

• Brugere i det sociale arbejde

• Udvikling, forskning og evaluering af socialt arbejde

• Socialt arbejde i kontekst

Se endvidere: Fagområdebeskrivelse, Socialt arbejde

 2. Det psykologiske og psykiatriske fagområde

Mål

Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen, § 9: Målet for det psykologiske og psykiatriske fagområde er, at de studerende opnår kundskaber inden for det psykologiske og psykiatriske felt for dermed at kunne forstå menneskers psyke og liv, herunder forståelse af det enkelte menneskes dynamiske udvikling i samspil med omverdenen, perspektiver på relationer mellem individ, gruppe, organisation og samfund samt indsigt i at forstå egen læreproces og udvikling som fagperson.

Centrale temaer/fokusfelter i fagområdet

• Lærings- og kognitionspsykologi
• Udviklingspsykologi
• Social- og personlighedspsykologi
• psykiatri og klinisk psykologi – herunder forskellige interventionsformer
• Børne– og ungdomspsykologi
• Systemisk psykologi
• Supervision

Se endvidere Fagområdebeskrivelse Psykologi og psykiatri.

3. Det juridiske fagområde

Mål

 Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen § 9: Målet for det juridiske fagområde er, at de studerende opnår kundskaber inden for det retlige og forvaltningsmæssige felt for dermed at kunne inddrage relevante faglige elementer fra juraens almene, materielretlige og processuelle fag som grundlag for at kunne handle som retsanvender i socialt arbejde og rådgive om den enkeltes retsstilling.

Centrale temaer/fokusfelter i fagområdet:

• Forvaltningsret
• Socialret
• Familieret m.v.
• Dele af kriminalretten
• Dele af sundhedsretten

Internationale retskilder inddrages i det omfang, det er relevant og i øvrigt hensigtsmæssigt under hensyn til den prioritering af retsstoffet, der nødvendigvis må foretages.

I ovennævnte prioritering kan også indgå de (tværfaglige) hjælpediscipliner almen retslære eller retsfilosofi, socialrets filosofi, retssociologi og socialretshistorie

Se endvidere Fagområdebeskrivelse, Jura.

4. Det Samfundsvidenskabelige fagområde.

Mål

Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen § 9: Målet for det samfundsvidenskabelige fagområde er, at de studerende opnår kundskaber fra det sociologiske, organisatoriske, politologiske og økonomiske felt for dermed at kunne forstå samfundets funktion, opbygning og udvikling, sammenhængen mellem menneskers levevilkår, sundhedsproblemer og sociale problemer samt social- og arbejdsmarkedspolitikkens vilkår og den sociale sektors rolle og funktion i forhold hertil.

Centrale temaer/fokusfelter i fagområdet:

• samfundsudvikling og socialpolitisk udvikling

• rammer for socialt arbejde og muligheder for at udføre socialt arbejde

• livsbetingelser og sociale problemer, ressourcer og belastninger

• struktur og aktør, samfund og individ, makro og mikro

• perspektiv, viden og handling og forholdet mellem teori og praksis

• sociale problemer og socialt arbejde/social indsats

• forskellige socialpolitiske modeller

• socialpolitik og tilgrænsende politikområder

• vidensinteresse og tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser ved anvendelse af undersøgelsesmetoder

Se endvidere Fagområdebeskrivelse Samfundsvidenskab.

5. Prøver og eksaminer

Formål og grundlag.

Formålet med eksaminer og praktikbedømmelser er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de mål, som er fastsat for uddannelsen i bekendtgørelsen og denne studieordning. Eksaminer og bedømmelser samt godkendelse af obligatoriske studieelementer giver grundlag for udstedelse af eksamensbevis.

Bekendtgørelsen om socialrådgiveruddannelsen fastsætter de overordnede rammer for eksamen.

Bekendtgørelsens § 11: Uddannelsen indeholder 6 eksterne prøver, hvoraf en prøve placeres ved udgangen af 2. semester, 1.årsprøven, og en prøve i 7. semester, bachelorprojektet. Placeringen af de øvrige eksterne prøver og eventuelle interne prøver fastsættes i studieordningen.

Stk. 2. Hver ekstern prøve skal bestås for sig

Stk. 3. Bachelorprojektet bedømmes ved en mundtlig og individuel prøve. Der gives en samlet karakter for det skriftlige arbejde og præstationen ved prøven.

Stk. 4. De eksterne og interne prøver, praktikken samt de obligatoriske studieelementer, der ligger i studiets første 3 år skal være bestået/godkendt, før den studerende kan afslutte bachelorprojektet.

Stk. 5. For eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbevis, klage over eksamen med videre gælder i øvrigt Bekendtgørelse om prøver og eksamen samt Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

Med udgangspunkt i disse bestemmelser gælder følgende regler:

Oversigt

2. semester Bedømmelse af praksisstudie

• individuel mundtlig eksamen

• der afsættes 20 minutter pr. studerende

• der gives bedømmelsen godkendt/ikke godkendt

• bedømmelsen er intern

• aktivitetsrapport medbringes og afleveres ved eksamen som dokumentation for den studerendes fremmøde i praksisstudiet

2. Semester 1. Års-prøve

Skriftlig 1.års-opgave, som kan udarbejdes i grupper på op til 5 studerende

• Ved opgaver, udarbejdet i gruppe, skal dele af opgaven være individuelle og dele være fælles.

Mundtlig individuel eksamen på baggrund af den skriftlige opgave

• Der gives en samlet karakter for det skriftlige arbejde og præstationen ved den mundtlige eksamen

• For studerende, som har skrevet opgave i gruppe, er bedømmelsesgrundlaget en samlet bedømmelse af

  • Den studerendes individuelle afsnit i opgaven
  • Den studerendes præstation ved den mundtlige eksamen. Den samlede opgave indgår i eksaminationsgrundlaget ved den mundtlige eksamen.
• Der afsættes 30 minutter pr. studerende (inkl. votering)
• Der gives karakter efter 7-trinsskalaen.
• Bedømmelsen er ekstern

• Studerende, som har skrevet opgave i gruppe kan ikke overvære de øvrige gruppemedlemmers eksamination, før de selv er blevet eksamineret.

      Nærmere regler fastsættes i eksamensvejledningerne.

4. Semester Bedømmelse af uddannelsespraktik og praktikopgave

• Bedømmelse af praktikken foretages af en bedømmer, udpeget af skolen samt den studerendes praktikvejleder
• Bedømmelse af praktikopgaven foretages af skolen
• Der gives bedømmelsen godkendt/ikke godkendt
• En godkendt uddannelsespraktik er forudsætning for, at den studerende kan fortsætte på 5. semester.

5. og 6. semester Fagområdeeksaminer:

Der afholdes på 5. semester eksamen i Det psykologiske og psykiatriske samt Det samfundsvidenskabelige fagområde. De studerende skal afvikle 1 skriftlig og 1 mundtlig eksamen, og vælger selv hvilken eksamen de vil afvikle mundtligt henholdsvis skriftligt. Valget skal afgives i den første måned af semestret og er bindende. Frist meddeles af administrationen.

Der afholdes på 6. semester eksamen i Fagområdet socialt arbejde samt Det juridiske fagområde. De studerende skal afvikle 1 skriftlig og 1 mundtlig eksamen, og vælger selv hvilken eksamen de vil afvikle mundtligt henholdsvis skriftligt. Valget skal afgives i den første måned af semestret og er bindende. Frist meddeles af administrationen.

Prøverne er individuelle. Bedømmelsen er ekstern.

Ved bedømmelsen tages udgangspunkt i den studerendes besvarelse af såvel det enkelte fagområde som fagområdets kobling til socialt arbejde.

For mundtlig eksamen gælder endvidere:

• De skriftlige eksamensoplæg kan udarbejdes individuelt eller i grupper på max. 5 studerende.  De indgår ikke i bedømmelsen. Studerende, som ønsker at forberede sig i gruppe,  skal meddele navne på gruppens medlemmer til eksamensadministrationen ved de frister, som fastsættes af eksamensadministrationen.

• Der afsættes 45 minutter pr. studerende inkl. votering i Fagområdet socialt arbejde

•  Der afsættes 30 minutter pr. studerende inkl. votering i de øvrige fagområder

• Der gives karakter efter 7-trinsskalaen.

Nærmere regler fastsættes i eksamensvejledningerne

7. Semester. Bacheloreksamen

 Skriftligt bachelorprojekt, som kan udarbejdes i grupper på op til 3 studerende.

• Ved projekter, udarbejdet i gruppe, skal dele af projektet være individuelle og dele være fælles.

Mundtlig individuel eksamen på baggrund af det skriftlige projekt

•  Der gives en samlet karakter for det skriftlige arbejde og præstationen ved den mundtlige eksamen. 

• For studerende, som har skrevet projekt i gruppe, er bedømmelsesgrundlaget en samlet bedømmelse af

  • Den studerendes individuelle afsnit i projektet
  • Den studerendes præstation ved den mundtlige eksamen. Det samlede projekt indgår i eksaminationsgrundlaget ved den mundtlige eksamen.

• Der afsættes 60 minutter pr. studerende inkl. votering.

• Der gives karakter efter 7-trinsskalaen.

• Bedømmelsen er ekstern

• Studerende, som har skrevet projekt i gruppe kan ikke overvære de øvrige gruppemedlemmers eksamination, før de selv er blevet eksamineret.

Nærmere regler fastsættes i eksamensvejledningerne

Oversigt over prøver og eksaminer og de mål, som danner udgangspunkt for bedømmelsen:

1. studieår – 2. semester

2. Studieår – 4. semester

 3. studieår –  5. og 6. semester

4. studieår – 7. semester

 Stave- og formuleringsevner

Ved skriftlige prøver og opgaver vil stave- og formuleringsfejl, som virker forstyrrende for forståelsen og sammenhængen i det fremstillede, påvirke bedømmelsen.

Censorer

Ved de eksternt bedømte eksaminer medvirker beskikkede censorer fra det fælles censorkorps.

Indstilling og genindstilling til prøver og eksaminer 

Hovedregler

• Den studerende er automatisk indstillet til eksamen på de tidspunkter, der er fastsat for holdet.
• Framelding skal ske senest 15. april hhv. 15. november, d.v.s. ca. 2 måneder før eksamen
• Det er ikke muligt at framelde sig 1.årsprøven
• Dersom den studerende ikke møder til eksamen eller ikke afleverer opgaver eller lignende til tiden, har den studerende brugt et eksamensforsøg.
• Genindstilling til prøver og eksaminer kan højst ske 2 gange, jf. Eksamensbekendtgørelsen.
• For uddannelsespraktikken gælder dog, at en studerende højst 2 gange kan påbegynde en uddannelsespraktik.

Øvrige regler

• Praksisstudie

Praksisstudiet bedømmes både ud fra den studerendes fremmøde og den mundtlige eksamen. Studerende, som ikke går godkendt praksisstudieeksamen på 2. semester, kan fortsætte på 3. semester. Den studerende bliver automatisk genindstillet til eksamen ved den næste ordinære eksamenstermin, med mindre den studerende vælger at indstille sig på 4. semester. En sådan indstilling skal afgives skriftligt til skolen senest 15. april hhv. 15. november i den studerendes 3. semester.

Praksisstudiet skal være godkendt senest ved udgangen af 4. semester for at den studerende kan fortsætte uddannelsen.

• 1.års-opgave/prøve

Studerende, som ikke består 1.års-prøven på 2. semester kan fortsætte på 3. semester. 1.års-prøven skal være bestået senest ved udgangen af 4. semester, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen på 5. semester. Den studerende bliver automatisk genstillet til eksamen ved den ordinære eksamenstermin på 3. semester, med mindre den studerende vælger at indstille sig på 4. semester. En sådan indstilling skal afgives skriftligt til skolen senest 15. april hhv. 15. november i den studerendes 3. semester.

• Uddannelsespraktik

Studerende, som får uddannelsespraktikken bedømt ikke godkendt på 4. semester, kan ikke fortsætte på 5. semester. Hvis det alene er praktikopgaven, som ikke er bedømt godkendt, kan den studerende fortsætte uddannelsen på 5. semester. Der fastsættes en ny frist for opgavens aflevering til senest 1. maj hhv. 1. november i den studerendes 5. semester.

• Fagområdeeksaminer

Studerende, som ikke består én eller flere fagområdeeksaminer på 5. og 6. semester kan fortsætte på uddannelsens 6. eller 7. semester, men ikke aflægge eksamen i bachelor-projektet, før samtlige forudgående eksaminer er bestået. For eksaminer i Det psykologiske og psykiatriske samt Det samfundsvidenskabelige fagområde indstilles den studerende automatisk til reeksaminer ved den efterfølgende ordinære eksamenstermin på den studerendes 6. semester. For eksaminer i Fagområdet Socialt arbejde samt Det juridiske fagområde kan den studerende indsille sig til en eventuel ekstraordinær eksamen i løbet af foråret/efteråret på den studerendes 7. semester. Ellers indstilles den studerende til reeksaminer ved den efterfølgende ordinære eksamenstermin.

• Bacheloreksamen

Studerende, som ikke består eksamen på 7. semester eller ikke afleverer deres projekt inden for den fastsatte tidsfrist, bliver automatisk indstillet til eksamen ved den efterfølgende ordinære eksamenstermin. De studerende dog har mulighed for at genindstille sig  før efterfølgende ordinære eksamenstermin, hvis det tidsmæssigt er muligt. Genindstilling uden for ordinær eksamenstermin skal meddeles skolen skriftligt 

Dispensationer

Skolen kan dispensere fra regler vedr. prøver og eksaminer, hvis der er tale om usædvanlige forhold.

Sygdom

Bliver en studerende forhindret i at deltage ved en eksamen på grund af sygdom, skal dette meddeles til eksamensadministrationen senest på dagen for eksamens afholdelse. Sygdommen skal dokumenteres ved lægeerklæring, som skal være skolen i hænde senest 3 hverdage efter eksamensdagen. Meddeles og dokumenteres sygdommen ikke rettidigt, har den studerende brugt et eksamensforsøg.

Klageadgang

Efter eksamensbekendtgørelsen kan der klages over prøver eller andre bedømmelser, der indgår i eksamen, bortset fra praktikbedømmelsen, når det vedrører:

·        Eksaminationsgrundlaget

·        Eksamensforløbet

·        Bedømmelsen

Klage skal indgives senest 2 uger efter at resultatet af eksamen/prøven er bekendtgjort. Den skal være skriftlig og begrundet.

6. Internationalisering

Målene for Socialrådgiveruddannelsens internationale aktiviteter er  

• at den etniske mangfoldighed i Danmark afspejles i såvel uddannelsens indhold som i antallet af uddannede socialrådgivere.

• at give socialrådgiverstuderende mulighed for at møde nye udfordringer og afprøve sig selv interkulturelt både i ind- og udland og at udvide deres karrieremuligheder samt at få andre landes perspektiver på det sociale arbejde.

• at give socialrådgiverstuderende, der vælger International Linje, adgang til en uddannelse, hvor internationale dimensioner er fuldt integrerede i uddannelsen. 

• at sikre grunduddannelserne og højskolens medarbejdere mulighed for tvær- og internationalt samarbejde og udvikling i forhold til uddannelsens indhold og tilrettelæggelse for derigennem at styrke internationale dimensioner som en kvalitet ved socialrådgiveruddannelsen i Århus.

•  at sikre danske og internationale aftagere mulighed for at rekruttere medarbejdere med international erfaring og kompetencer til internationalt socialt arbejde.

• at medvirke til udvikling af socialt arbejde internationalt og af socialrådgiveruddannelser i udlandet.

Generelt påvirkes undervisningen af en internationalt orienteret tilgang til fagområderne.

I undervisningen inddrages såvel nationale som internationale forskningsresultater, og der anvendes skandinavisk og engelsksproget litteratur.

I det omfang det er muligt, integreres undervisning ved undervisere fra skolens udenlandske partnerskoler og tværnationale undervisningsforløb i det enkelte holds enkeltfaglige og tværfaglige moduler.

Alle studerende på socialrådgiveruddannelsen har mulighed for at gennemføre udvalgte dele af uddannelsen i udlandet (Se mulighederne i kapitel 7. om International Linje).

7. International linje

Målet med socialrådgiveruddannelsen på International Linje er at sætte studerende i stand til at arbejde med sociale problemer i såvel danske som internationale kontekster. På International Linje arbejdes med socialt arbejde på individ-, gruppe- og samfundsniveau. De studerende arbejder med at følge den globale udvikling kritisk, at formidle deres viden om menneskelige konsekvenser og at deltage i sociale forandringsprocesser.

Socialrådgiverstuderende på International Linje skal opnå en bred forskningsbaseret forståelse af de menneskelige konsekvenser af den globale udvikling lokalt og internationalt, bl.a. i forhold til migration, arbejdsløshed, fattigdom og udstødelse.

På International Linje undervises i alle de kompetenceområder, som en socialrådgiver har brug for, med særlig vægt på at tilegne sig nogle af disse kompetencer med udgangspunkt i internationale kontekster.

Den Internationale Linje hører ind under Socialrådgiveruddannelsen i Århus og har således samme bekendtgørelse, opbygning og studieordning som socialrådgiveruddannelsen på Almen Linje.

International Linjes profil er nærmere beskrevet på: studieplaner/International Linjes profil

Internationale studieophold

Dimittender fra Den Internationale Linje skal have gennemført mindst en af følgende dele af uddannelsen i udlandet (mindst 18 ECTS point):

• Uddannelsespraktikken på 4. semester (24 ECTS point)
  Uddannelsespraktikken bedømmes i fællesskab af en af skolen udpeget skolerepræsentant og en af praktikinstitutionen udpeget praktikvejleder.

• Kursusundervisning på 3. studieår ved et af skolens partneruniversiteter/-skoler (op til 18 ECTS point)
  Plan for kursusforløbet skal forelægges det underviserteam, der har ansvar for den studerendes 3. studieår. Teamet skal godkende planen inden for Studieordningens rammer og mål for 3. studieår.
  Studerende der gennemfører undervisningsophold i udlandet i stedet for fordybelseskurser ved Socialrådgiveruddannelsen i Århus skal dokumentere deltagelse i undervisningen ved værtsinstitutionen.

• Feltarbejde i forbindelse med bachelorprojektet på 7. semester.
  Feltarbejdet bedømmes som en integreret del af projektarbejdet ved den mundtlige prøve der finder sted på skolen.

Internationale udvekslingsmuligheder er nærmere beskrevet på: Studieforhold/Internationale muligheder

8. Øvrige bestemmelser

8.1 Merit

Beståede uddannelseselementer ved en institution, som udbyder uddannelsen efter bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen, ækvivalere tilsvarende uddannelseselementer på denne institution. Derudover kan skolen godkende, at beståede elementer fra en anden videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer jf. denne studieordning eller dele heraf. Afgørelsen træffes ud fra en faglig vurdering på baggrund af konkret ansøgning.

Adgang til vurdering af merit for praktikperioderne kan gives på baggrund af dokumenteret beskæftigelse, som ækvivalerer målene for praktikperioderne. Afgørelsen om meritvurdering træffes på baggrund af konkret ansøgning: se under: Studieforhold.

8.2 Optagelse, overflytning og orlov

Hver skole er et optagelsesområde og optagelse sker særskilt ved hvert optagelsesområde.

Uden ny optagelse kan en studerende overføres fra én skole til en anden, forudsat:

• at den studerende har gennemført 1. studieår og har bestået normerede prøver

• vedkommende skole har plads

• uddannelsen efter den nye skoles vurdering kan forsættes i overensstemmelse med de gældende uddannelsesbestemmelser

Studerende kan få orlov for et eller to semestre ad gangen, dog ikke i uddannelsens 1. år, medmindre orloven er begrundet i barsel, adoption eller alvorlig sygdom. Eksamenspensum for studerende, som overflyttes eller vender tilbage fra orlov/fravær, følger pensum for det hold de pågældende studerende indskrives på.

Se i øvrigt Bekendtgørelse om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved visse videregående uddannelser.

8.3 Ophør af uddannelsen

Studerende, som ønsker at ophøre på uddannelsen skal give skriftlig meddelelse til administrationen.

Iflg. bekendtgørelsen kan skolen beslutte, at en studerende skal afbryde eller ophøre med uddannelsen, hvis det er åbenbart, at den studerende på grund af sygdom, misbrug eller lignende ikke kan fungere forsvarligt. Afgørelsen træffes af rektor.

8.4 Tavshedspligt

Den studerende vil under studiet få kendskab til oplysninger om enkeltpersoners private forhold, om hvilke der gælder tavshedspligt. Videregivelse til uvedkommende af oplysninger af denne art må ikke finde sted, uanset om oplysningerne er erhvervet fra undervisningsmateriale, i forbindelse med institutionsbesøg og andet feltarbejde eller direkte fra klienter. Underviseres pålæg om diskretion i forbindelse med konkrete sager, klienter med videre skal altid respekteres.

Tavshedspligt gælder også med hensyn til oplysninger erhvervet i forbindelse med praksisstudie og uddannelsespraktik. Den studerende er forpligtet til ved praktikforholdets begyndelse at sætte sig ind i de særlige forskrifter i denne henseende, der gælder for vedkommende institution.

Krænkelse af tavshedspligt vil kunne være strafbart, jf. Straffeloven.

Socialrådgiveruddannelsen i Århus forbeholder sig ret til som konsekvens af en strafferetssag i relation til ovennævnte, at bortvise studerende, der er dømt for at have krænket tavshedspligten. Bortvisning fra praktikinstitutionen vil ligeledes kunne ske, for så vidt der i praktiktiden røbes oplysninger, om hvilke der for vedkommende institution gælder tavshedspligt.

Tavshedspligten gælder også efter uddannelsens ophør.

8.5 Dispensation

Det fremgår af uddannelsesbekendtgørelsen, at Undervisningsministeriet kan godkende fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Undervisningsministeriet træffer afgørelse om at dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde, hvor institutionen kan dispensere, jf. § 2, stk. 3, § 12, stk. 4, § 15 og § 16, stk., 2.

Skolen kan, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold dispensere fra regler i studieordningen, der alene er fastsat af skolen.

Ansøgning om dispensation skal foreligge skriftligt og begrundet: se Studieforhold

8.6 Klageadgang

Klager over skolens afgørelser kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål eller ved afgørelse om at en studerende skal afbryde eller ophøre med uddannelsen.

Fremgangsmåde ved klager: se  Studieforhold