28 ECTS-point

Fra Kapitel 4 i Studieordningen: Fagområdebeskrivelser

Centrale temaer/fokusfelter i fagområdet:

• Forvaltningsret
• Socialret
• Familieret m.v.
• Dele af kriminalretten
• Dele af sundhedsretten

Internationale retskilder inddrages i det omfang, det er relevant og i øvrigt hensigtsmæssigt under hensyn til den prioritering af retsstoffet, der nødvendigvis må foretages.

Studieforløb

Det juridiske fagområde bidrager i 1. studieår med undervisning, der sætter fokus på

• en grundlæggende indføring i retskilderne og juridisk informationssøgning
• de principielle inddelinger af retsstoffet, sådan som de forekommer i retsdogmatikken, og baggrunden for dem, herunder sondringen mellem offentligret og privatret
• introduktion til og mere elementær indføring i forvaltningsarbejdet, de retlige rammer for myndighedsudøvelsen (socialretten og forvaltningsretten) og de nødvendige forudsætninger for rådgivning (herunder familieret med videre)
• eksemplarisk arbejde med at omsætte og bruge retsregler i praksis
• evt. introduktion til socialretslæren som filosofisk og grundlagsteoretisk disciplin samt til retssociologien.

Det juridiske fagområde bidrager i 2. studieår med undervisning, der sætter fokus på

• socialrådgiveren som myndighedsperson, rådgiver, koordinator og social behandler (forvaltningsret med videre, herunder socialrådgiverens retsstilling, og forvaltningsret, socialret og familieret med videre i samspil)
• myndighedsudøvelse og faktisk forvaltningsvirksomhed
• aftalen i det sociale forvaltningsarbejde (mere om offentlig ret contra privatret)
• socialrådgiveren som skønsudøver
• socialretslæren (og videnskabsteorien) og de juridiske hjælpediscipliner
• fortsat eksemplarisk arbejde med at omsætte og bruge retsregler i praksis
• tværsektorielt samarbejde. Retssikkerhedsproblemer og – fordele.

Det juridiske fagområde bidrager i 3. Studieår med undervisning, der sætter fokus på

• socialrådgiveren som myndighedsperson, rådgiver, koordinator og social behandler (forvaltningsret med videre, og forvaltningsret, socialret og familieret med videre i samspil)
• myndighedsudøvelse og faktisk forvaltningsvirksomhed
• socialrådgiveren som skønsudøver, afsluttende færdighedstræning
• mere om retssikkerhedssystemerne og deres plads i sam- og modspil med andre hensyn i den moderne forvaltnings virksomhed
• evt. mere om aftalen og andre borgerinddragelsesmetoder i det sociale forvaltningsarbejde

Beskrivelse

Indledning

Det juridiske fagområde er en del af socialrådgiverfaget. Fagområdets betydning er særligt tydelig, hvor socialrådgiveren indtager en myndighedsrolle, og hvor opgaven ikke mindst består i at omsætte retsregler i en professionsbaseret praksis. Også som rådgiver, koordinator og social behandler arbejder socialrådgiveren på et retligt grundlag og (ideelt set) ud fra et bredt kendskab til retssystemets og lovgivningens hjælpemuligheder.

Fagområdets overordnede kendetegn

Fagområdets undervisning omfatter det socialretlige område i bred forstand, se nedenfor under fokusfelter.

Fagets kerneområde er retsdogmatikken på det sociale og forvaltningsretlige område; beskrivelsen, analysen af gældende ret ud fra retskildefaktorer; identifikationen af (social)retlige problemstillinger; træningen i at bruge og omsætte abstrakt udformede retsregler og principper i socialt arbejdes praksis, herunder i forbindelse med valg af fremgangsmåde og prioritering af midler, fastlæggelse af indholdsmæssige krav for arbejdet, udøvelse af myndighedsrolle samt ikke mindst indfrielse af begrundelseskravet i afgørelsessager.

Med henblik på at

• udvide de studerendes forståelse af gældende ret, retsdogmatikken, og rollen som retsanvender,

• give dem forudsætninger for at kunne argumentere retspolitisk og

• bidrage til deres integrering af viden og færdigheder fra uddannelsens øvrige fagområder

• inddrages endvidere juraens historiske, filosofiske, psykologiske og sociologiske hjælpediscipliner.

Fokusfelter og overordnede kendetegn

I udgangspunktet er de primære fokusfelter fastlagt af den retsdogmatiske tradition. De retsdogmatiske discipliner med størst relevans for socialrådgivning er forvaltningsretten, herunder navnlig kommunalforvaltningsretten, og socialretten. Dertil kommer familieretten og evt. andre dele af civilretten. Desuden udvalgte dele af sundhedsretten og kriminalretten. De to førstnævnte områder udgør de primære fokusfelter sammen med de dele af familieretten, der har tættest samspil med socialretten.

De sidstnævnte retsområder inddrages i mindre omfang i undervisningen

• med henblik på at skabe overblik og minimums-forudsætninger for rådgivning og koordinerende virksomhed, herunder særligt ifm. tværsektorielt samarbejde

• hvis det anses for hensigtsmæssigt at eksemplificere “den juridiske metode” med udgangspunkt i disse retsområder

• hvis de studerende i forbindelse med tilvalg eller andet selv vælger retsområdet som fordybelsesområde 

Da sigtet med undervisningen er at forberede de studerende til en rådgivnings-og sagsbehandlingspraksis eller en koordinerende funktion, hvor kravet til dem er, at de, på en og samme tid, kan bringe forvaltningsretlige, socialretlige, familieretlige og andre regler i spil i forhold til hinanden og bruge og omsætte dem konkret, kan den traditionelle inddeling af retsstoffet kun opretholdes i begyndelsen af studiet.

Længere fremme i studiet er en tema/-målgruppeinddeling (børn og unge, handicappede, udsatte mv.), der svarer til den måde hvorpå den færdiguddannede socialrådgiver vil møde problemerne i praksis, mere relevant for indfrielsen af de juridiske læringsmål. 

Udover de nævnte fagelementer inddrages disciplinerne almen retslære eller retsfilosofi, socialretsfilosofi, retssociologi, socialretshistorie. Disse elementer indgår fra og med 2. studieår i undervisningsforløb med overskriften forvaltningsret mv.. Disse forløb bruges til at tydeliggøre problemstillingerne indenfor forvaltningsretten, den mest teoretiske af de juridiske discipliner, som erfaringsmæssigt volder størst problemer for de studerende. Og desuden til at hæve refleksionsniveauet, og skabe sammenhæng, herunder på det teoretiske plan, til andre fag på studiet. 

Centrale diskussionspunkter er

• Forholdet mellem retsnormer og professionsnormer

• Forholdet mellem ret og etik

• Forholdet mellem ret og politik

• Socialrådgiveren som rådgiver, hjælper og myndighedsperson. Hvordan forene rollerne

• Socialrådgiveren som retsanvender i en politisk ledet kommunal organisation. Hvornår og hvordan trække grænsen overfor den politiske ledelse?

• Hvilke retssikkerhedskrav må stilles til socialrådgiveren som myndighedsperson Som serviceperson? Hvor går grænsen mellem myndighedsudøvelse og faktisk forvaltningsvirksomhed (service og behandlingsarbejde)?

• Hvad kan aftalen bruges til i det sociale forvaltningsarbejde?

• Socialrådgiveren som skønsudøver Hvorledes trække grænsen mellem lovlige og ulovlige hensyn? Mellem pligtige og fakultative? Afvejningsspørgsmålet.

• Tværsektorielt samarbejde. Retssikkerhedsproblemer- og fordele

Relationen til socialt arbejde

Med den øgede retliggørelse, også på traditionelle serviceområder, nyere eksempler på strammere retlig normering af det socialfaglige skøn (arbejdsevnemetoden), velfærdsrettighedernes stigende betydning i vores individualiserede samfund, den øgede tilbøjelighed til at indbringe socialsager for domstolene samt den aktuelle fokus på embedsmænds og -kvinders retlige ansvar, er retskyndighed af stigende betydning for socialrådgiveren.

Se i øvrigt ovenfor, herunder vedr. fagets overordnede kendetegn og fagets fokusfelter og centrale diskussionspunkter.

Samlede mål med undervisningen i hele studieforløbet

Den studerende skal kunne

• identificere retlige problemstillinger

• bruge og omsætte abstrakt udformede social- og forvaltningsretlige regler og principper i socialt arbejdes praksis, herunder i forbindelse med valg af fremgangsmåde og prioritering af midler, fastlæggelse af indholdsmæssige krav for arbejdet, udøvelse af myndighedsrolle samt ikke mindst indfrielse af begrundelseskravet i afgørelsessager.

• rådgive udfra et dybtgående kendskab til retsreglerne på det sociale område, og ud fra et overblik over retssystemet som sådan og de hjælpemuligheder i øvrigt, der findes i lovgivningen.

• udøve retligt skøn som en del af det socialfaglige skøn, og herunder kunne trække grænsen mellem det lovlige og det ulovlige.

• inddrage og udnytte juridisk og anden ekspertbistand på en relevant måde

• argumentere retspolitisk (det bemærkes, at den retspolitiske argumentation er en forlængelse af den retsdogmatiske med lignende indholds- og kvalitetskrav)

• kunne inddrage retssikkerhedsmæssige overvejelser i ethvert spørgsmål vedr. socialt arbejde.

• Den studerende skal have forståelse for

• rettens funktion i samfundet

• rollen som retsanvender i en politisk ledet kommunal eller statslig organisation

• forholdet mellem ret og andre fænomener som politik, etik (se ovenfor under centrale diskussionspunkter)

• retssikkerhedshensyn og deres plads i sam- og modspil med andre hensyn i den moderne forvaltnings virksomhed

• hjælpedisciplinernes faktiske og potentielle betydning for udviklingen af retsdogmatikken

• socialrettens tilblivelse og faktorer af betydning for dens realisering i praksis.

Indhold i undervisningen overordnet set i forhold til hele studieforløbet

• Forvaltningsretten, herunder en karakteristik af dansk statsstyre, EU-systemet og den folkeretlige normdannelse, regler om den offentlige forvaltnings, herunder kommunernes, organisation, almindelige regler og principper for forvaltningens virksomhed, regler om information og beslutningsprocesser samt regler om kontrol med den offentlige forvaltning. Endvidere en kortere gennemgang af domstolssystemet.

• Socialretten, omfattende de love, der regulerer de forskellige former for sociale ydelser, som lovgivningen giver mulighed for.

• Familieretten mv., omfattende de love, der regulerer forholdet mellem ægtefæller, registrerede partnere, papirløst samlevende, (adoptiv)børn og deres forældre mv.

• Størst vægt lægges på de dele af familieretten, som har tæt samspil med socialretten. Det gælder fx. reglerne om forældremyndighed og samvær (i relation til socialrettens børneregler), reglerne om gensidig privatretlig forsørgelsespligt mellem ægtefæller (i relation til socialrettens regler om tildeling og udmåling af trangsbestemt hjælp) 

• Endvidere eventuelt andre dele af civilretten. 

• Kriminalretten, omfattende straffelovgivningen, lovgivningen vedr. straffeprocessen og straffuldbyrdelsen.

• Sundhedsretten, omfattende bl a. reglerne om patientrettigheder.

De (tværfaglige) hjælpediscipliner almen retslære eller retsfilosofi, socialretsfilosofi, retssociologi, socialretshistorie, hvor de filosofiske discipliner er retsdogmatikkens grundlagsdiscipliner..

Internationale retskilder inddrages i det omfang, det er relevant og iøvrigt hensigtsmæssigt under hensyn til den prioritering af retsstoffet, der nødvendigvis må foretages.