28 ECTS-point

Fra Kapitel 4 i Studieordningen: Fagområdebeskrivelser -

Centrale temaer/fokusfelter i fagområdet

• Lærings- og kognitionspsykologi
• Udviklingspsykologi
• Social- og personlighedspsykologi
• psykiatri og klinisk psykologi – herunder forskellige interventionsformer
• Børne– og ungdomspsykologi
• Systemisk psykologi
• Supervision

Studieforløb:

Det psykologiske og psykiatriske fagområde bidrager i 1. studieår med undervisning, der sætter fokus på

• introduktion til psykologisk tænkning og forståelse
• kobling mellem psykologisk tænkning og socialt arbejde i et historisk perspektiv
• begyndende forståelse af menneskelige samspil på forskellige niveauer, individ, gruppe og samfund med speciel fokus på grupper og organisationer
• introduktion til læring og refleksion og de forskellige niveauer heri,  udviklingspsykologi
• familiens betydning i forhold til opdragelse, mestring, roller m.m.

Det psykologiske og psykiatriske fagområde bidrager i 2. studieår med undervisning, der sætter fokus på:

• præsentation af forskellige interventions- og behandlingsformer
• psykologiske begreber, som er centrale for socialt arbejde
• introduktion til patologien og fejludvikling af psykodynamisk karakter eller kombinationer af disse
• diagnosesystemer og diskussioner af deres værdi og begrænsninger
• supervision som redskab til udviklings- og refleksionsprocesser som sikrer “den reflekterende praktiker”

Det psykologiske og psykiatriske fagområde bidrager i 3. studieår med undervisning, der sætter fokus på:

• fordybelse i forskellige målgruppers særegne psykologisk/psykiatriske problemstillinger, som har relevans for udøvelsen af socialt arbejde (misbrugere, psykisk syge, voldsramte, børn, unge, kriminelle o.s.v.)
• viden om og kendskab til forskellige interventionsformer, som kan eller vil være anvendelige i socialt arbejde (paradoksalintervention, internalisering, mediation o.s.v.)
• psykologisk tilgang til tværkulturelle problemstillinger, så som socialiseringsprocesser, holdninger til arbejde, menneskesyn, køn, religion med videre
• betydningen af kvalitet i undersøgelsesarbejdet og vurderingen af behandlingstilbuddet (Opmærksomhed på kontakt, tillid, form, miljø, spørgsmålstyper med videre).

Formålet med undervisning i det psykologiske og psykiatriske fagområde på socialrådgiverstudiet er i henhold til bekendtgørelsen at sikre, at de studerende opnår kundskaber, som gør dem i stand til at forstå menneskers psyke og liv. Herunder forstå det enkelte individs dynamiske samspil med omverdenen og ligeledes perspektiver på relationerne mellem, individ, gruppe, organisation og samfund. Endvidere fordres at den studerende opnår en indsigt i og forståelse for egen lærerproces og personlige udvikling som fagperson.

Fagområdets overordnede kendetegn

Relation til socialt arbejde

Det psykologiske og psykiatriske fagområde er en integreret del af det sociale arbejde i teori og praksis. Psykologisk indsigt og viden indgår i det sociale arbejde både når det drejer sig om identifikation, analyse, forståelse og forklaringer, forebyggelse og intervention i forhold til sociale problemer. Socialt arbejde forudsætter viden og forståelse for menneskers socialisering og udvikling, deres tanker, følelser, reaktioner og handlinger i relation til deres livsbetingelser i et livslangt samspil med andre mennesker, grupper, organisationer osv.

 I sin historiske udvikling har det sociale arbejde ladet sig inspirere af og har integreret psykologiske, psykoterapeutiske, psykiatriske teorier og metoder. Socialrådgiveren behøver en faglig forståelse fra fagområdet psykologi og psykiatri for at kunne undersøge, forstå og handle forebyggende og intervenerende i forhold til menneskers psykosociale problemer.

 Socialt arbejde er intervention i sociale sammenhænge og bygger på socialarbejderens socialfaglige viden og kommunikative kompetence, samt bevidstheden om egen rolle, menneskesyn og etik i relation til de ideologiske, politiske, organisatoriske og kulturelle rammer for socialt arbejde. Psykologisk viden ruster socialarbejderen til at kunne analysere og forstå menneskers udvikling og hvordan samfundsmæssige, sociale, familiemæssige og individuelle livsomstændigheder præger menneskers tænkning, følelsesliv og handlinger, samt hvordan man kan afhjælpe de psykosociale problemer disse begrænsninger medfører. Her er viden om at kunne mobilisere menneskers egne ressourcer, deres netværk og rådgive og vejlede i forhold til ændringsprocesser et afgørende aspekt i udførelsen af det sociale arbejde. Fagområdet bidrager til at fremme sociale forandringer og problemløsninger i menneskelige forhold.

Fokusfelter og centrale diskussionstemaer

Den studerende skal opnå sammenhængende indsigt og forståelse af det enkelte individs identitets- og personlighedsdannelse, adfærd/væremåder, opfattelse af virkeligheden samt hvorledes selvforståelsen og handlemulighederne påvirkes af forskellige livsvilkår. Ligeledes af den intrapsykiske struktur, opbygningen af en personlighed, evnerne til mestring eller psykisk ustabilitet (patologi), biologiske, sociale og dynamiske processers samspil i forhold til den kognitive og følelsesmæssige udvikling.

De studerende introduceres til forskellige forståelser af komplekse sociale sampil  mellem individ, familie/gruppe og organisation/samfund.

I det psykologiske fagområde anskues læring og udvikling som alle processer der fører til en varig kapacitetsændring – af kropslig, erkendelsesmæssig, følelsesmæssig, motivationsmæssig, holdningsmæssig eller social karakter. Læringsbegrebet opfattes derfor som et begreb, der rækker ud over en kognitiv tilgang og rækker ind over funktioner som personlig udvikling, socialisering, dannelse og kvalificering. Læringen vil bestå af en struktur, der omfatter dels samspilsprocesser, mellem den studerende og omgivelserne dels den indre psykiske tilegnelses- og bearbejdelses-proces, hvor impulser fra samspillet forbindes med erfaringerne af tidligere oplevelser (læring). Samspilsprocesserne kan her opfattes som værende af social og kulturel karakter og derfor underlagt en vis form for historisk og samfundsmæssig logik, der er grundlæggende afhængig af kontekst og tidsepoke m.m. Tilegnelsesprocesserne kan ses som en dynamik mellem den kognitive og psykodynamiske side – mellem erkendelse, fornuft og kompetence på den ene side og følelser og holdninger på den anden. Formålet er her, at de studerende kvalificerer sig til at tage ansvar for egne lærerprocesser, bl.a. gennem en tilrettelæggelse der inddrager den studerendes egne erfaringer, følelse og behov .

Indenfor det psykologiske og psykiatriske fagområde vægtes særligt følgende udgangspunkter :

• at give den studerende viden om og indsigt i individet som selvforvaltende og selvudviklende. Der arbejdes udfra en filosofi om at mennesket er ressourcefyldt og mestrer sin tilværelse i samspil med andre mennesker i samfundet

• at give den studerende viden og indsigt i hvordan individets forudsætninger (arv) og samspil kan føre til patologisk udvikling. Der tilbydes en indføring i det psykopatologiske område samt i hvilke hjælpeforanstaltninger af psykologisk og psykiatrisk karakter, der forefindes

Ud fra dette grundlag kan den studerende gennem uddannelsen kvalificere sig til stadig mere nuanceret forståelse af dynamikken mellem livsbetingelser og menneskers samspil/udvikling og dermed være istand til at igangsætte forebyggende foranstaltninger, der sikrer bedre livsbetingelser for de særlig udsatte.

 Med dette grundlag vil den studerende være i stand til at forholde sig kritisk, refleksivt og undersøgende i forhold til udførelsen af socialt arbejde – både eget og andres og ligeledes kunne identificere, forstå og anskue konsekvenserne af forskellige menneske- og samfundssyn som ligger til grund for den praksis der udøves, eller den teori som der henvises til.

Fokusfelter

• Læring, perceptions- og kognitionspsykologi. At den studerende opnår indsigt i og forståelse indenfor områderne læreprocesser, perception og kognition, således at de er istand til at forstå betydningen af hvorledes individets biologiske forudsætninger, følelsesliv, tidligere erfaringer m.m. er med til at skabe individets verden og danne grundlaget for evne til forandringer, læreprocesser m.m. Feltet er bredt og omfatter udviklingen af sansning, perception, sansemotorik, forestillinger, symbolsprog, tænkning, indlæring, problemløsning, intelligens og kreativitet 

• Udviklingspsykologi omhandler de forandringer af funktionel og strukturel karakter, der sker i et menneskes psykiske verden fra det bliver født og til det dør. Hvordan foregår de psykiske forandringer, hvad er grunden til at de sker og hvad er det for kæfter i den enkelte som driver udviklingen fremad. Udviklingen omhandler således både de kognitive og følelsesmæssige elementer. Ligeledes motivationsgrundlaget som ligger bag menneskers adfærdsmønstre og holdninger – samt forståelse for hvordan dette er dannet eller formet gennem livet.

• Social psykologi (Organisations- og arbejdspsykologi) er studiet af samspillet mellem individet og dets sociale sammenhæng. Det centrale fokus er interaktionen både i forhold til det strukturelle og de særlige processer der forløber i samspillet. Der er en række begreber som tegner disciplinen så som: interaktion, social kognition, interpersonelle relationer, sociale konflikter, kultur/symbolbrug, roller og sociale institutioner samt social forandring og social kontrol. De studerende bør ud over en forståelse for de særlige dynamikker der er forbundet med denne fagdisciplin opnå en rimelig grad af forståelse for og tilegnelse af metoder til socialpædagogisk intervention og forebyggelse.

• Psykopatologi og klinisk psykologi: kendskab til almene psykopatologiske begreber og tilstande så som kriser, psykosomatiske lidelser, neuroser, personlighedsforstyrrelser, psykoser, samt en forståelse for de fænomener begreberne dækker. Den kliniske psykologi kan deles op i klinisk børnepsykologi og klinisk voksenspykologi. For begge områders vedkommende bør de studerende endvidere have kendskab til professionel intervention ved forebyggelse og behandling af psykiske lidelser.

Med udgangspunkt i disse fagdiscipliner undervises i emner, der er relevante i socialrådgiveruddannelsen. Nogle af de centrale emner vil der blive undervist i på flere semestre, men med tiltagende sværhedsgrad, således at de studerendes evne til at nuancere, reflektere og analysere udfordres tiltagende gennem studieforløbet.

Således vil der også stilles forskellige forventninger til de studerendes færdighedsniveau i forskellige discipliner, eksempelvis vil der kun forventes en kompetence på videns og forståelsesniveau i de psykologiske og psykiatriske behandlingsformer, mens der i kommunikation forventes yderligere kompetence i forhold til udførelse og analyse.

Undervisningstemaer

I forhold til de overordnede kerneområder udspecificere fagområdet 10 – 11 undervisningstemaer som nedenstående skema viser. Punkterne under hver tema er tænkt som eksempler for at belyse temaets forskellige aspekter, de indgår nødvendigvis ikke alle i undervisningen.

Temaerne vil blive vægtet forskelligt gennem studiet, men alle vil på forskellig vis blive berørt i undervisningen eller gennem den obligatoriske litteratur. Punkterne under hver tema er tænkt som eksempler for at belyse temaets forskellige aspekter, de indgår nødvendigvis ikke alle i undervisningen.