84 ECTS-point heraf socialrådgivning mindst 60 ECTS-point

Fra Kapitel 4 i Studieordningen: Fagområdebeskrivelser

Centrale temaer/fokusfelter i fagområdet

·        Socialt arbejdes teorigrundlag, herunder teorier om sociale problemer, målgrupper og indsatser.

·        Metoder i socialt arbejde, herunder metodiske grundlag og perspektiver

·        Socialt arbejdes rammer

·        Socialt arbejdes praksis

·        Socialrådgiveren som udøver af det sociale arbejde

·        Brugere i det sociale arbejde

·        Udvikling, forskning og evaluering af socialt arbejde

·        Socialt arbejde i kontekst

Studieforløb:

Fagområdet Socialt arbejde bidrager i 1. studieår med undervisning, der sætter fokus på

• socialt arbejdes oprindelse og historisk udvikling
• professionelt socialt arbejdes kendetegn
• socialt arbejde aktuelt, variationen, forståelse af metodebegrebet i socialt arbejde i tilknytning til den videnskabsteoretiske fundering samt aktuelle udviklingstendenser i socialt arbejde
• udvalgte grundlæggende færdigheder: Kommunikation og systematisk sagsarbejde samt journalskrivning med vægt på både færdighed og det teoretiske grundlag og perspektiv bag færdigheden
• kvalitative undersøgelsesmetoder, undersøgelsers værditilgange samt etiske problemstillinger
• sagsarbejdet i forvaltningen. Rådgivning og vejledning. Socialrådgiverens roller, herunder samarbejde, myndighedsopgaver og den professionelle relation.

Fagområdet Socialt arbejde bidrager i 2. studieår med undervisning, der sætter fokus på

• en begrebslig tilgang til socialt arbejde, hvor modeller i socialt arbejde ses i sammenhæng med deres bagvedliggende teoretiske grundlag og tilknyttede perspektiv, deres opfattelse af sociale problemer, deres forandringsmål og forestillinger om målets opnåelse samt konkrete redskaber
• den sociale analyse, en analyse og forståelse af sociale problematikker i forhold til konkrete målgrupper i deres kontekst samt forståelse for modelvalgets betydning for såvel den professionelle relation og samarbejdet med brugeren som det konkrete udførte sociale arbejde
• en række udvalgte modeller og tilgange omfattende både arbejdsmarkedsområdet og børne- familieområdet, på såvel individ/familieniveau som gruppe/lokalsamfunds-niveau
• udøvelse af socialt arbejde i samarbejde med brugere og samarbejdspartnere
• miljøets betydning som både ressource og problemskabende faktor, særligt med fokus på socialmedicinske problemstillinger og udsatte grupper
• supervision med inddragelse af såvel  supervisionens teoretiske grundlag og perspektiv som praksis.

Fagområdet Socialt arbejde bidrager i 3. studieår med undervisning, der sætter fokus på

i lighed med 2. år undervises der i en række udvalgte modeller og tilgange, f.eks.:

• socialt gruppearbejde
• projektorganisering som udviklings- og arbejdsform i praktisk socialt arbejde
• socialt arbejde med udsatte grupper og andre udvalgte målgrupper: F.eks. socialt arbejde med sorg- og kriseramte mennesker, minoritetsgrupper, ældre, mennesker med handicap, socialt udstødte
• internationale perspektiver på socialt arbejde
• uddybede kundskaber i social analyse. Analyse af sociale problematikker og målgrupper med uddybet indsigt i betydningen af rammer og organisering for udførelsen af det sociale arbejde, herunder også frivilligt/offentligt socialt arbejde
• udøvelsen af socialt arbejde i samarbejde med målgrupper i forskellige kontekster
• miljøets betydning som både ressource og problemskabende faktor, særligt med fokus på udstødte grupper
• udviklingsperspektiver i praktisk socialt arbejde
• evalueringsmetoder.

Fagområdets overordnede kendetegn, fokusfelter og centrale diskussionstemaer

Diskussionerne om, hvordan faget socialt arbejde kan forstås, brydes og udvikles i disse år. Vi vil her præsentere vores forståelse af fagområdet og hermed vores valg i debatten om socialt arbejde.

Fremfor at diskutere, hvad socialt arbejde er, at lede efter en essens, vil vi tage udgangspunkt i det faktum, at der ikke er konsensus om en entydig definition af socialt arbejde, og i stedet konstatere, at socialt arbejde findes som profession, som almen virksomhed, som undervisningsområde, som kundskabsområde, som forskningsområde og som praksis. 

At indkredse Socialt arbejde kan ske ved at indkredse og forstå de aktiviteter, der på et givet historisk tidspunkt i en given form løser forskellige opgaver, som i samfundet og af aktørerne forstås som socialt arbejde.

Et yderligere led i indkredsningen af socialt arbejde kan ske ved at undersøge de måder, som aktiviteterne organiseres på og ved at klarlægge ansvarsfordelingen mellem individ og stat og mellem stat og det frivillige sociale arbejde. En anden dimension ved det social arbejde er praktikerne, de der udøver socialt arbejde, deres sociale og kulturelle baggrund, deres køn og uddannelse, deres værdigrundlag, problemopfattelse og kundskabsbase.

Kendetegnende for det sociale arbejde vil også være det eller de niveau (er), som arbejdet udføres på, det strukturelle niveau, lokalsamfundsniveau, gruppe- og organisationsniveau eller individ- og familieniveau. Endelig må indkredsningen af det sociale arbejde også omfatte de mennesker, som indsatserne retter sig imod, hvor konstruktionen af målgruppen har skiftet gennem historien ligesom betegnelserne.

De studerende må gennem studiet tilegne sig kompetence til at håndtere forskellige indkredsninger af socialt arbejde. 

Som et led i indkredsningen af det sociale arbejde bringer vi nedenfor en figur, hvis elementer for overskuelighedens skyld er meget forenklede. 

I socialt arbejde kan man møde en tendens til at fokusere på relationen mellem rådgiver og en individuel klient. Figuren skal illustrere, at klienten ikke kan reduceres til et enkelt indvid eller en familie; men også udgøres af grupper, miljøer, lokalsamfund, kulturformer og i sidste instans hele det konkrete samfund. Figuren skal samtidig fremhæve, at også socialrådgiveren medbringer en bagage, som dels består af en faglig viden, dels af personlige forhold, som køn, alder, etnisk oprindelse og livserfaringer som har indflydelse på samspillet. Socialrådgiveren må være bevidst om betydningen heraf for samspillet og for hendes kapacitet til at udvikle en professionel relation til klienten.

Endvidere skal figuren pege på, at den professionelle relation mellem rådgiver og klient er afgørende for udøvelsen af det sociale arbejde. Men samtidig skal figuren vise, at fokus ikke kan indsnævres til denne relation. Socialrådgiver og klient mødes i en organisation i et samfund . De studerende må erhverve sig en forståelse for betydningen af de samfundsmæssige, retlige og organisatoriske rammer for det sociale arbejde. De må analysere og forstå betydningen af de samfundsmæssige udviklingstræk og de psykologiske processer, som påvirker klienten og rådgiveren selv i den organisation, hvor de mødes.

Samtidig er hensigten at vise, at den organisation, hvori de mødes, er under indflydelse fra en række kræfter, fra dels det offentlige, dels markedet, dels civilsamfundet. Og kan være tættere eller fjernere knyttet til en eller flere af disse instanser.

 For overskuelighedens skyld er de enkelte elementer klart for forenklet beskrevet, idet for eksempel lovgivningen ikke kan reduceres til social- og arbejdsmarkedslovgivningen, men også omfatter en lang række andre lovgivninger af betydning for det sociale- og arbejdsmarkedsmæssigeområde, for eksempel forvaltningslovgivningen, offentlighedsloven, civilret, kriminalret, psykiatrilovgivning.

Markedssiden omfatter i lighed med civilsamfundssiden også både kultur og miljøer, forstået som normer, omgangsformer, adfærd og traditioner samt livsstilsmiljøer, subkulturer, minoritetskulturer, interesseorganisationer som for eksempel fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer på markedssiden og interesseorienterede foreninger/ fællesskaber på civilsamfundssiden som foreksempel forældreforeninger, patientforeninger sportsforeninger.

De studerende må opnå indsigt og forståelse for de hændelser og processer, der kan skabe (sociale) problemer for individer, familier, lokale fællesskaber og samfund.

De studerende må til stadighed forstå, analysere og reflektere over betydningen af alle elementerne og relationerne mellem dem i figuren, når de overvejer sociale indsatser. I starten af studiet i hverdagssprog, siden med anvendelse af et teoretisk og begrebsmæssigt apparat, for til slut at kunne reflektere over betydningen af karakteren af de anvendte begreber og det teoretiske grundlag for de planlagte og udførte handlinger i socialt arbejde og deres konsekvenser for klienten.

Når socialt arbejde rummer den kompleksitet, som figuren antyder, er det tydeligt, at socialt arbejdes kundkabsbase må betjene sig af kundskaber fra en række forskellige fagdicipliner. Socialt arbejde har i Danmark benyttet sig af teoretiske perspektiver især hentet fra samfundsfag (sociologi, organisation, politiologi), psykologi, jura og retlig regulering; medens socialt arbejde i internationale sammenhænge i måske højere grad end i Danmark også benytter sig af perspektiver fra flere andre fagtraditioner som for eksempel filosofi, etnografi og antropologi.

Kundskaber fra disse fagdicipliner er blevet indoptaget og integreret i socialt arbejde, og med omformningen til socialt arbejde og videreudviklingen heri er der samtidig udviklet en kundskabsbase, som er socialt arbejdes eget.

Det sociale arbejde er således tæt forbundet med kundskaber og perspektiver fra disse grundlæggende faglige tilgange. Socialt arbejde forudsætter en dialektisk vekselvirkning og udvikling med dem. Dette indebærer, at den studerende må opnå kendskab til og forståelse for, hvorledes disse fag udgør en stor del af grundlaget for socialt arbejde, og må kunne benytte disse tilgange i analyser af de konkrete sociale situationer og koble dem med perspektiver, teoretiske tilgange og modeller fra socialt arbejdes egen kundskabsbase på en sådan måde, at den studerende opnår en kritisk og reflekteret handlekompetence som socialrådgiver.

Socialt arbejdes metodiske grundlag

Det sociale arbejde i Danmark har gennem de sidste cirka tyve år haft en særegen udvikling i forhold til opfattelsen af begrebet teorier og metoder i socialt arbejde i form af et universielt teori- og metodegrundlag. Her blev teori og metodegrundlaget forstået som bestående af fire elementer: kommunikation, helhedssyn, etik og systematisk (sags-)arbejde (fælleselementerne). Der har i uddannelsen været konsensus om at opfatte disse fire elementer som teorien og metoden med gyldighed for alt socialt arbejde.

De såkaldte fælleselementer er i de senere år blevet udsat for kraftig kritik. Den rejste kritik redegør blandt andet for, at fælleselementerne ikke kan siges at udgøre en metode, men må anses for at være praksisprincipper, eller man kunne måske sige nogle grundlæggende færdigheder blandt en række andre grundlæggende færdigheder, som kommende socialrådgivere må beherske.

Fremfor at fokusere på fælleselementerne må uddannelsen forsyne de studerende med muligheden for at opbygge et bredt repertoire af teorier og metoder gennem konstruktionen af en bred teoretisk referenceramme.

I faget socialt arbejde forstås begrebet metoder i socialt arbejde aktuelt således, at faget socialt arbejde rummer en pluralitet af teorier og metoder rettet mod forskellige indsatsniveauer.

Opfattelsen er, at de forskellige modeller indenfor hvert indsatsniveau er udviklet ud fra forskellige teoretiske tilgange, som rummer forskellige perspektiver, menneske- og samfundssyn, og er baseret på forskellige videnskabsteoretiske positioner. Centralt er, at modellen benyttes i bevidstheden om dette grundlag.

De studerende skal opnå det nødvendige brede kendskab til en række modeller i socialt arbejde. De studerende må kende og kunne anvende denne brede vifte af modeller samt udvikle kompetencer, som gør dem i stand til at analysere en given models bagvedliggende teorigrundlag og perspektiv for dels kvalificeret at kunne tilegne sig ind i og anvende nye modeller, dels selv medvirke til en bevidst metodeudvikling i socialt arbejdes praksis.

Det afgørende vil ikke være, at de studerende vælger en bestemt metode; men at de bliver i stand til at udvælge metoder, som passer til den enkelte opgave. De studerende skal således arbejde med deres evne til at analysere problemstillingen og forstå forskellige perspektiver og tilknyttede metoder. De studerende skal forstå hvilke konsekvenser en given metode kan have for behandlingen af klienten. De studerende må opbygget et grundlag for at kunne benytte sig af en eklektisk tilgang, og de må udvikle en bevidsthed om perspektivernes betydning, således at dette giver sig gennemslag i deres udøvede sociale arbejde.

Denne forståelsesform skal afspejles i de studerendes arbejde igennem det samlede studieforløb. Med socialt arbejde som centrum for uddannelsens tilrettelæggelse i samtlige semestre og med udgangspunkt i undervisning i en række forskellige modeller i socialt arbejde øges graden af fordybelse, refleksion og kompleksitet.

Med det her beskrevne fokus på en undervisning, som skal opbygge et ”model (analyse- og udøvelses-)beredskab”, er det centralt at fremhæve, at der ikke kan arbejdes med en forståelse af modeller i socialt arbejde alene på et redskabs-/teknikplan. En hver model i socialt arbejde, ethvert eksempel på praktisk udøvet socialt arbejde må forstå gennem en analyse, der indbefatter følgende fem dimensioner:

• Modellens perspektiv (dens menneske- og samfundssyn), dens opfattelse af sociale problemer og hvilke sociale problematikker den retter sig imod.

• Modellens forandringsmål.

• Modellens forestillinger om hvordan målene nås.

• Modellens konkrete redskaber/teknikker.

• Modellens grad af og form for borgerindflydelse.

Den studerende må kunne skelne mellem forskellige niveauer for og perspektiver på socialt arbejde, for eksempel:

• Socialt arbejdes teorigrundlag. Diskursen om teorigrundlaget.

• Socialt arbejdes praksis. De konkrete handlinger i det sociale arbejde.

• Praktikerens perspektiv. Udøveren af socialt arbejde. Socialrådgiverens faglige og værdimæssige afsæt.

• Aktørperspektiv. Brugerne i det sociale arbejde.

• Kontekstperspektivet. De samfundsmæssige rammer og interesser.

På baggrund af den skitserede tilgang må de studerende arbejde med at kvalificere sig på alle niveauer og kunne bevæge sig mellem dem. De studerende skal i forhold til disse niveauer udvikle kritisk refleksion. 

De studerende må udvikle evnen til kritiske refleksion på flere niveauer:

• Refleksioner i hverdagssprog.

• Refleksioner som benytter teori og begreber i refleksionen.

• Refleksioner over, hvilken indflydelse de valgte teorier og tilgange har på, de udførte handlinger.

Man kan skelne mellem teorier, som man siges at have, for eksempel i kraft af sin uddannelse, og teorier, som der rent faktisk anvendes i udøvelsen af praksis. Opgaven for uddannelsen er at gøre de studerende sikre i forhold til en teoretisk kompetence og evne til faglig teoretisk udvikling gennem hele arbejdslivet. Målet er, at de studerende som praktiserende socialrådgivere i deres praksis anvender et teorigrundlag, der tager udgangspunkt i socialt arbejdes kundskabsbase og løbende følger med i udviklingen af denne kundskabsbase.